fredag, marts 24, 2017

En længere gåtur.

Igen en dejlig forårsdag med solskin.

Da jeg var i Viborg i onsdags, havde jeg medbragt Jack skinnen, fordi jeg mente, jeg var færdig med at bruge den. Fysioterapeuten syntes imidlertid, jeg skulle tage den med hjem igen og bruge den, hvis jeg ville gå længere ture og arbejde i haven.
Det råd er jeg glad for. Jeg har brugt den både i går og i dag, mens jeg arbejdede på det blå bed, som allerede i dag er lidt mere blå.
Jeg havde den også på, da jeg gik  en længere tur ned i skoven for at kigge efter anemoner.
Sidste år var de sprunget ud i fuldt flor på det her sted et par dage tidligere. I dag var der bare knopper.

Jeg ved, at anemoner har blomstret i flere dage andre steder, men ikke her i mit nærområde.








Mirabellatræerne er heller ikke så langt fremme med blomstringen. Kun de allerførste er sprunget ud, men det varer ikke længe, før de står som hvide skyer mod den blå himmel.










Jeg gik ud til campingpladsen.

Anløbsbroen ser sølle ud og flagstangen er pivskæv.

Kanoer og kajakker må kun lægge til her, hvis de tjekker ind på campingpladsen


Jeg står med ryggen til campingpladsen.

Når jeg vender mig om, ser der sådan ud:
Skilte fortæller, at man ikke bare kan tage stranden i brug.
Mon det er lovligt? tænker jeg.
Det var en dejlig gåtur. Jeg får lidt ondt i knæet, men ikke mere end det kan accepteres.

torsdag, marts 23, 2017

Havearbejde og træning.

Haven, fuld af forår, kaldte på mig hen på eftermiddagen.
Så bevæbnet med nogle af de lange haveredskaber og en stol, gik jeg i gang med at smukkesere det blå bed.

Det er utroligt, så hurtigt sådan et bed i græsplænen bliver flosset i kanten. Jeg har hakket kanten af, men i morgen vil jeg sætte en snor omkring blommetræet og udmåle en cirkel, for jeg synes ikke beddet er cirkelformet. Jeg plantede ekstra løg sidste efterår og er lidt skuffet over, at det ikke er blevet et blåt tæppe, der dækker jorden.
Måske vokser det mere til i løbet af nogle dage.

Jeg var heldig, at en nabo inviterede til te på sin terrasse, så jeg blev nødt til at stoppe op. Der var gået mere end den halve time, jeg havde bestemt mig for. Faktisk var der gået det dobbelte, og jeg var helt træt.

I formiddags havde jeg en aftale med en instruktør i Sportscentret. Det er så længe siden, jeg har gået der, så jeg havde brug for at få genopfrisket brugen af nogle af redskaberne.
Siden sidst, jeg var der, er inventaret skiftet ud. Den helt store forbedring er, at det nu er meget let at skifte positioner.

I forhold til de øvelser, jeg får af fys i Viborg, så kan jeg styrketræne arme, ryg og mave her. Og cykle. Jeg kan tydelig mærke, jeg har tabt kræfter af de tre måneders 'hviletid'.
Jeg fortsætter selvfølgelig med fys øvelserne herhjemme. Jeg fik nogle nye i går, hvor jeg skal bruge en elastik om benene som modstand. I næste uge bliver jeg afsluttet i Viborg. Det er jeg ikke vild med, men så er det spændende, hvordan det kommunale genoptræningstilbud er.
Det bliver dejligt ikke at skulle til Viborg. 35 km. Da jeg nævnte det for mine venner fra Svolvær langt oppe i Norge, måtte de minde mig om, hvor store afstande de lever med. Og ja, vi lever i et miniput-land. ;-)

tirsdag, marts 21, 2017

Vi nåede det ikke ...

Vi nåede ikke badeturen :-) Eller også var det, fordi vi ikke prioriterede den?

Mine gæster i dag, venner fra ungdomsdagene, som siden da har været bosiddende i Nordnorge, ankom ved frokosttid.

Jeg var sprunget over, hvor gærdet var lavest, idet jeg havde bestilt færdigsmurt smørrebrød.

Det har været en super hyggelig dag, og det har været sjovt, hvordan vi har snakket, som om vi bare fortsatte en samtale, vi havde for et par dage siden.





Efter frokost var vi ude på Silkeborg Bad, hvor jeg ikke har været i flere måneder. Jeg tog Jack skinnen på og en stok med, fordi jeg regnede med, jeg ville være på benene i flere timer. Det var jeg også, og det gik godt. Jack skinnen er let at tage på udenpå strømpebukser, som jeg har brugt en del i den sidste tid. Neopren bandagen er svær, fordi den er så stram. Men det er ikke sværhedsgraden ved at montere bandage, der skal bestemme, hvilken af de to, jeg skal bruge mest. I næste uge er de 12 uger forbi med Jack skinnen, hvor den, de sidste tre uger, skal bruges ved gang og arbejde. Når jeg bare går rundt herhjemme, har jeg ingen form for støtte på knæet.

På Silkborg Bad er der bl.a. en udstilling af Erik Moseholms værker.

Der er mange meget smukke skulpturer af menneskekroppen i forskellige stillinger.

De tre dansende kvinder er lidt mere kuriøse. Men de er let på tå.


En anden udstilling er fra Gotland med overskriften Øen som inspiration.

Mine gæster var på Gotland sidste sommer  og fik her genopfrisket den oplevelse.

Lone er selv udøvende kunstner. Hun fremstiller sine egne jordfarver.


Da Kunstcentret allerede lukker kl 16, kunne vi ikke nå at drikke kaffe der, så vi kørte ind til Papirfabrik-området og rundede dagen af på en cafe.
Vi kunne så heller ikke nå at bade.

Jeg låner et par af Lones billeder fra hendes udstilling i Kabelvåg sidste år.


mandag, marts 20, 2017

En vild plan ... (??)

20. marts for et år siden.
Jeg har mine tanker om, hvorvidt jeg kommer i vandet inden sommeren begynder?

Det er som om jeg er lidt nervøs for det. Men knæet tager jo ikke skade af koldt vand, så det ...

I morgen får jeg besøg af et vennepar, der bor i Lofoten. De er på tur i Jylland og kørte først hele vejen ned langs vestkysten med ophold og overnatninger undervejs.
Så tværs over nede ved Tønder - og nu op langs østkysten med et stop ind i landet til mig.
De er vinterbadere.
Jeg har ikke sagt noget, men måske ville det være en god ide at prøve en kold dukkert af sammen med dem??

Først og fremmest skal vi en tur ud på Kunstcentret. Jeg kan ganske vist ikke vise dem rundt, som min datter sagde, da jeg fortalte hende min plan. Men jeg kan sende dem i forskellige retninger, og så kan jeg sætte mig i cafeen, når jeg bliver træt.

Jeg har cyklet fem min. i Sportscentret i dag. :-)

søndag, marts 19, 2017

Kondicykel eller ej ...

Jeg var lige ovre at snuse til luften i Sportscentret, der ligger et stenkast fra mit køkkenvindue. Der var engang, jeg trænede flittig , men det er efterhånden længe siden.
Der var ingen personale i dag, men jeg tog nogle minutter på kondicyklen.

Mine overvejelser går på, om jeg skal låne mig frem til sådan en, eller anskaffe en? Den er nemlig uovertruffen til at træne min knæskade på.
Men den fylder meget og er grim at se på.
Jeg vil prøve at være disciplineret, købe et abon. og gå derover to, tre gange om ugen.
Det vil også give mig mulighed for at rykke i nogle af apparaterne, selv om det kom til at kede mig sidst, jeg gik der.



De to fætre, mine børnebørn, går til gymnastik søndag formiddag, så jeg stak hovedet indenfor og kiggede lidt på dem og alle de andre børn.

Det er så dejligt at se, hvordan de allesammen gør sig umage og samtidig har det sjovt.
Der er mange børn på holdet og mange 'stationer' med hjælpere, der tager imod, støtter, eller giver et lille skub.
Der bliver lavet fættersjov i køen.



I eftermiddag har der været hyggelig fødselsdagsfejring for bonus-Marcus, der fyldte 10 år for nogle dage siden.

lørdag, marts 18, 2017

En lille bytur.





Første gang jeg var i den nye p-kælder, var der kun få andre biler.

Jeg var mystificeret over betalingsautomaten, hvor man skal skrive nummeret på bilens nummerplade.

Der kom også en kvittering ud, som jeg lagde i forruden.






I dag var kælderen næsten fyldt op.

Der var personale ved betalingsautomaten.

Så kunne jeg endelig får svar på mit spørgsmål: Hvorfor nummerpladenr?
Det er, som Lene skrev, fordi parkeringsvagter så bare kan scanne bilens nummerplade og derved få oplysninger om betaling.

Men hvorfor så kvittering?
Den er til at putte i mine gen lomme, så jeg kan huske, hvornår tiden udløber.

Torveområdet, som er loftet på kælderen, er under behandling af adskillige brolæggere, som lægger de flotteste brosten. De havde dog fri i dag.
De havde ikke tænkt på, hvordan de sluttede fredagens arbejde. De havde slet ikke tænkt på, at der kunne komme en person gående med en stok.
Solen skinnede, og jeg er ved at vænne mig af med at kigge ned for at se, hvor jeg sætter stokke og ben.

Pludselig var det, som om stokken forsvandt ned i et hul.
Det gjorde den rent faktisk også.
Men jeg mistede ikke balancen.
En kvinde, der kom gående imod sagde, at hun havde været klar til at gribe mig, for hun havde set det.
Heldigvis blev der ikke brug for det.




Der var også kaffe hos min datter og leg med Johanne inkluderet i min lille bytur.


Snart flytter de til et dejligt hus, og så er det slut med denne her udsigt ned over Langsø.







I går aftes var jeg sammen med den lille gruppe tidligere kolleger, som jeg ses med hver tredje måned. Jeg havde fået tilbud om at blive hentet, men jeg synes, det går godt med at køre. Koblingen føles ikke så hård mere, og der var ikke mere end 6-8 km. Jeg var indstillet på at tage tidligt hjem, men det blev ikke nødvendigt. Jeg havde ikke neoprenbandagen på. Det havde jeg til gengæld i dag nede i byen, og det var også nødvendigt. Der skal ikke så lang distance til, før jeg får ondt i knæet.

torsdag, marts 16, 2017

De tre bedste ...

Dagen efter, jeg har været til træning, har jeg det for det meste rigtig godt i mit knæ. Sådan var det også i dag. Det var først ud på morgenstunden, jeg vågnede ved at det gjorde ondt. Efter to panodil zapp sov jeg et par timer igen. Når jeg så får taget hul på dagen, handler det om ikke at overdrive.
Det har jeg jo prøvet.
Nu sidder jeg her i aften og tænker, at jeg vist har klaret den balance godt.

Jeg har taget neopren bandagen i brug. Den skal sidde stramt, og jeg føler, den støtter godt. Men den gør ikke noget godt for muskelkraften og bevægeligheden i knæet, så jeg skal kun bruge den, når jeg går udenfor.

Lige nu kan jeg ikke forestille mig, jeg tager Jack skinnen på igen. Jeg tager den med i en pose, når jeg skal til fys i næste uge, tror jeg.

Blandt de tre bedste i dag er, at:

1. Det går rigtig godt med mit øvelsesprogram, som hver uge bliver udvidet med flere øvelser. Jeg går i gang, inden jeg står ud af sengen med de øvelser, jeg gør liggende. Min morgenmad incl. en stor kande te bliver indtaget med computeren som selskab. Jeg får tjekket, hvordan venner nær og fjern har det, og evt læst aviser fra i går færdig. Når det er gjort - efter et par timer! - handler det om de siddende og stående øvelser med vægt på bevægelighed, stabilitet og balance. Mit knæ kan bøjes 115 grader (jeg er godt tilfreds mod de 90 grader i Jack skinnen) Der mangler 10 grader i, at det kan strækkes helt. Det er svært at arbejde med strækket, men det bliver lettere, når hævelsen fortager sig noget mere.
Hvis det her morgenprogram lyder træls og besværligt, så er det ikke sådan for mig. Jeg hygger mig, og har mange flere handlemuligheder end for bare 14 dage siden.

2. Det dejlige vejr fristede til at tage fat i havehandskerne. Der er så meget mos i både bede og græsplæne, så jeg angreb et lille hjørne med vintergækker og mos.
Jeg fik fjernet noget mos og var fornuftig nok til at holde op igen efter 20 min., selv om der var meget mere at gå videre med.

Måske skal jeg have købt en masse spagnum, eller hvad det hedder for at forbedre jorden?
Måske skal jeg have fat i en havemand?

Min nabo kom forbi og mente, jeg så helt normal ud.
Det er ikke det værste at få at vide.


3. Sidst på eftermiddagen indtog jeg sammen med Chr. og hans mor årets første Okkels-is. Byens bedste is efter italiensk opskrift. Vi sad ude, men trods de 15 graders varme på et tidspunkt i dag, så blev det alligevel for koldt, og vi rykkede indenfor.
Men foråret er her. :-)




Efter de mange gule erantis og de hvide vintergækker, elsker jeg de skønne lilla krokus.