mandag, august 29, 2016

Når blommetræet holder mig beskæftiget.

Blommetræet holder mig beskæftiget i særlig grad i år, fordi så mange blommer sidder og bliver mugne på træet. Så jeg samler sammen i en spand for at bære  indholdet hen i kompostbunken.
Jeg tror, de mange regnbyger, der har været, kombineret med det meget varme vejr, har sat gang i en proces, der har fået blommerne til at mugne.
Der er også en overdådighed af frugt, der sidder for tæt, selv om jeg har tyndet ud.

Men det er ikke elendighed det hele. Jeg har plukket mange fine blommer og spist direkte fra træet. Nogle er lagt i vodka for at få en blommesnaps senere. Mange er lagt i fryseren. Og naboer har hentet, og børnebørn har nydt dem.
Alt i alt er det en stor glæde at have det blommetræ.

tirsdag, august 23, 2016

Hjemme igen.

Hvor var det dejligt at sove, til jeg vågnede i morges. Hvis man kan kalde 8.30 for morgen? Der er nok nogle early birds, der vil kalde det formiddag.
Selv om jeg nyder de store morgenmadsbuffet'er, vi har fået undervejs, så er det dejligt at komme hjem til min egen enkle morgenmad med te og yoghurt med frugt og hakkede mandler. Og ikke mindst med god tid.
Vi har haft et stort og spændende program med interessant indhold. Det betød, vi skulle være klar til at gå ud kl 9. De to morgener kl 8. Så det er i særlig grad dejligt at bare sidde her. Min datter kom forbi til en kop kaffe, efter hun havde afleveret børnene.
Jeg holder mest af hverdage. Hvad var det nu, han hed? Jo, DanTurell.
Men jeg er ikke færdig med Luther og oplevelserne endnu.

Da jeg kom hjem i går aftes, var der en dejlig hilsen på køkkenbordet med blomsterbuket, chokolade og knækbrød.


Nu vil jeg tage mig en kop te mere
- inden græsplænen skal klippes ...

Det er iøvrigt for vådt til det lige nu, så jeg kan sagtens vente.

mandag, august 22, 2016

Farvel til Sachen-Anhalt.

Efter mange museums-og kirkebesøg, sluttede vi af med at lytte til en interessant tale af den tidligere forbundspræsident Christian Wullf.
Talerstolen var kirken. Talen var politisk om verdensfred og verdensreligion.


Forsidebilledet på programmet er ganske tankevækkende.
Hvis vi klipper den andens snor over, falder vi selv ned.
















Vi sluttede aftenen med at spise lutter Luthermad.
Nu venter ca 11 timer i bus.
Jeg glæder mig meget til at komme hjem igen til mine kære. Og til at se, hvor lang græsplænen er blevet. Og hvor modne blommerne er.

søndag, august 21, 2016

Lutter Luther ...

Mere Luther.
Der er utrolig meget at høre og se om middelalderen og især om Luther her i Wittenberg, hvortil vi ankom i går.
Luther var ikke den eneste betydningsfulde person, da opgøret med den katolske kirke fandt sted. Han var den frygtløse og den toneangivende. Han risikerede liv og lemmer og status for de synspunkter, han studerede sig frem til.
Slotskirken-døren var der, Luther slog sine teser mod afladshandel op.

Kirkendøren tjente som universitets opslagstavle dengang
Martin Luther var professor på universitetet, da han d. 31. oktober 1517 slog sin seddel op.

Hans ven og samarbejdspartner Melanchton hævdede, at det var Luther selv.

Historikere sår dog tvivl om, hvorvidt det er sandt. Det var vist nok først i 1518, Luther flyttede til Wittenberg.
Men sedlen med teserne er dateret d. 31. okt. Om det var ham selv, eller hvordan, er lidt ligemeget, synes jeg.

Den gamle trædør er for længst forsvundet. Den brændte under bombardementet i 1760.
I 1800 tallet var man blevet historisk bevidst og havde brug for mindesmærker.
Derfor blev teserne støbt i bronze på en ny dør med den latinske tekst.
Bogstaverne er den slags Gutenberg, bogtrykkeren, brugte i sine ældste tryk i 1450erne.
Det skyldtes bogtrykkerkunsten, at Luthers skrifter kunne spredes så hurtigt.

Nu vil jeg hellere skrive om noget nutidigt.
Dronning Margrethe blev tilbage i 2014 spurgt, om hun ville designe og brodere et nyt antependium til slotskirken i Wittenberg. Hendes forfædre Christian d. 2. eller 3. havde tæt kontakt med Wittenberg, dengang reformationen blev indført i Danmark. Hun har fortalt om det i en stor artikel i Politiken for ikke så længe siden.

I slotskirken var der pyntet op til bryllup i går.


Der, hvor det grønne klæde ligger, skal dronningens broderi ligge ved specielle lejligheder, f. eks. pinsen.

Jeg har set et billede af det. Det er i varme, røde og orange farver.
Lutherrosen er broderet ind i det.
Dronningen havde fået øje på den under en fremvisning af kirken, inden hun begyndte at sy.

Der skal være indvielse, eller hvad det hedder, i oktober i år.















fredag, august 19, 2016

En varm dag i det tyske.

På sporvognen stod der "Francke setzt Luther in bewebung."
Jeg nåede lige at læse teksten i farten. Vi var lige ankommet til Halle og skulle besøge De Franckeste Stiftelser.
I 1695 grundlagde August Hermann Francke stiftelsen som et børnehjem for forældreløse børn. Det blev med tiden et omfattende kompleks med skoler, børnehospital, trykkeri,
bibliotek, plejehjem og universitet. Francke var teolog og pietist, som er en retning indenfor den protestantiske kirke, der lægger stor vægt på socialt arbejde. Han kom fra en handelsfamile. Farfar var købmand og borgmester i Kiel. Hans far var jurist. Den baggrund gjorde, at han havde stor flair for fundraising, som det hedder i dag. Han byggede og udviklede stort. Efter de 40 år i DDR regime var det hele ødelagt, men mange kræfter er gået sammen om at genopbygge stedet. Det var meget interessant og noget, jeg ikke kendte i forvejen.
Luther var den intellektuelle reformator, der udtænkte de store ideer og holdt de medrivende taler. Han brød med den katolske kirkes mange gerninger. At man kunne købe aflad. Afladshandelen var en  en stor indtægt for kirken. Tanken om at folk kunne batale sig fra skærsilden, var Luther inderligt imod. Det handlede kun om tro. Ikke om gerninger.
Et par hundrede år senere satte Francke Luthers tanker i bevægelse med tanken om, at ud af troen udspringer der gerninger. Teksten på sporvognen gav god mening.
Vi spise frokost i universitets kantine.

Maden var god gammeldags stuvet spinat, kartofler, grønsager og stegt, paneret torsk.

Der blev øset op til os med den store ske.
Det smagte godt.









Nu er det slut med eneværelse. Jeg må hellere slukke lyset. Min roommate har lagt sig til at sove.

torsdag, august 18, 2016

Fra Thüringen til Sachsen.

Udsigten er fra Ägidienkirche-tårnet på Krämerbrücke i Erfurt. 129 stejle trin op til udsigsplatformen. Anstrengelserne var det hele værd.
Det var en flot oplevelse at stå der og nyde udsigten ud over byen og markerne omkring.
Kirketårnene til venstre er byens domkirke. Til højre for den, meget tæt på, ligger St. Severin. To katolske kirker, som er byens vartegn.
Vi besøgte de to samt den protestantiske Augustinerkirke.

I Luther-sammenhæng er Augustinerklosteret interessant.
Det var mens Luther studerede ved universitet i Erfurt, at han flyttede ind i klosteret og dermed modsatte sig faderens ønske, om at se sin søn som jurist.
I tiden som teoligistuderende og senere som præst, blev Luther opmærksom på den undertrykkelse og manipulation, kirken udøvede over folk, som ikke forstod, hvad det handlede om. Det blev magtpåliggende for ham at reformere kirken.
Det hører vi mere om, når vi kommer til Wittenberg.

Imens hører vi, hvad Luther betød i sin samtid. Han var et middelaldermenneske. Dybt præget af sin tid, som slet ikke ligner vores.  Vi hører om, hvilken betydning hans tekster havde for de kompositioner, Bach arbejdede med 200 år senere, og som lige siden er blevet spillet og lyttet til med stor glæde. Og om Luthers tanker har betydning i det samfund, vi har i dag? Meget interessant.

I dag er vi flyttet til Leipzig og har ikke hørt om Luther, men om die Wende.
Die Wende - genforeningsprocessen mellem Østtyskland og Vesttyskland. Vi har været i Nicolaikirken, hvor den fredelige revolution havde sit udgangspunkt gennem mange måneder i form af mange forskellige grupper, der deltog i fredsbønner. Kulminationen var en demonstration med 70.000 mennesker, der gik med levende lys i hænderne.

Vi har været på Stasi-museum, der dokumenterer de forfærdelige levevilkår med aflytning, angiveri og brutalitet.

Vi har været på et museum om 2. verdenskrig.

Jeg tog den hurtige rundgang de to steder. Det er svært at se.
Jeg beundrer tyskerne, at de holder de sår, som blev skabt under krigen, så åbne. De prøver ikke på at skjule noget.
På Stasi-museet var der en afdeling henvendt til børn.

Det er ikke elendighed det hele.
Vi får lækre middage på hotellerne. Jeg er overrasket over standarden.
Vi har hyggelige kaffe- og frokostpauser undervejs.


















Europas næstældste kaffehus ligger i Leipzig.








I aften var der slet ingen usikkerhed med hensyn til mig og et værelse. Jeg fik uden videre udleveret en nøgle.
Nu bor jeg på 4. sal med udsigt til banegården og en livlig traffik af sporvogne. Når jeg holder vinduerne lukkede kan det næsten ikke høres. Her er aircondition. Det var en fornøjelse uden lige at træde ind i et køligt rum efter en varm og solrig dag.


onsdag, august 17, 2016

Sol og varme i Thüringen.

I går flyttede vi fra Eisenach til Erfurt.
Vi er i hælene på Luther og J.S. Bach.
Luther var 15 år, da han blev sendt hjemmefra for at bo i huset hos en familie og gå i gymnasiet i Eisenach i 1498.
Huset er nu indrettet som museum.
Mange år senere i 1521 tilbragte Luther nogle måneder igen i Eisennach i skjul på borgen Wartburg, som er en særdeles velbevaret, gammel ridderborg.
Luther var blevet en meget lærd mand og oversatte det ny testamente til tysk i løbet af 11 mdr.
Det blev meget revolutionerende, idet borgerne aldrig havde forstået de latinske remser i kirken.

Johan Sebastian Bach er født i Eisennach i 1685 - muligvis i det hus, der nu er museum. I hvert fald har nogle af Bach-familien boet der - måske ikke den lille Johan?
Vi fik en fin indføring i nogle gamle musikinstrumenter med smagsprøver på nogle af Bachs kompositioner, bl.a.  på det lille orgel, som krævede en medhjælper til at træde på pedalen.
Museet viser også, hvordan en velstående familie levede på den tid. Der er mange steder placeret lyttestationer, hvor man kan tage høretelefonerne på og lytte til Bachs musik.

Eisenach lever sikkert godt at turister, der kommer for at se Lutherhaus og Bachhaus og ikke mindst Wartburg.
Byen og omgivelserne ligger smukt i sig selv omgivet af grønne marker, skove og bløde bjerge. Der er idylliske bindingsværkshuse, centrum er let at overskue, og der er et hyggeligt torv.
Vi flyttede dog efter én overnatning og ankom til Erfurt sidst på eftermiddagen i går.
Der var værelsesbøvl på hotellet. Ikke fra hotellets side. Men rejsebureauet havde sat mig sammen med en deltager, der hjemmefra havde betalt for enkeltværelse. Det dur selvfølgelig ikke, så da alle havde fået nøgler udleveret, gik receptionisten i gang med at finde et værelse til mig. Heldigvis var der et meget stort og fint værelse ledigt. Rigtig stort. Med toilet og badeværelse adskilt.
Ikke at jeg havde brug for det, men jeg har været meget godt tilfreds med de to nætter her.
Nu bliver det spændende at se, hvordan det bliver i Leipzig i morgen.
Om ikke andet kan jeg vel sove i bussen. ;-)