fredag, december 15, 2017

"Hvad laver du, når jeg ikke er her?"

Mattias stillede mig en dag det store spørgsmål: "Hvad laver du, når jeg ikke er her?"
Vi var på vej ud af døren, og jeg fik aldrig svaret rigtigt, men jeg har tit tænkt over det.
De ting, jeg laver, kunne godt kombineres med før og efter en arbejdsdag - engang for længe siden.
Forskellen på dengang og nu, er, at jeg gør tingene langsommere og jeg holder en lang frokostpause.
Og kaffepause om eftermiddagen :-)
I dag havde jeg ingen aftaler ud over badeaftalen med Else kl 10, så hvad mon jeg har lavet?
 Billedet er fra Vejlbo mose, som kun ligger få skridt fra Almind sø, hvor vi bader.
Vandet er mere stillestående i mosen, og der var tynd is på.
En flok 8. klasses elever havde været på løbetur rundt om søen og nogle få af dem smed tøjet og tog en dukkert.
Ikke at de var vant til det, men de ville gerne udfordre sig selv.
Jeg synes, de var modige, uvante, som de var med det kolde vand.
Nu bliver vandet ikke koldere. Temperaturen var 1 grad. Det bliver vinden, der afgør, hvor koldt det føles.
Men inden jeg kom til badeturen, havde jeg været igennem mit morgenritual.  Mens jeg spiste morgenmad, var jeg en tur rundt i de sociale medier. Det er en meget hyggelig start på dagen, synes jeg. Vi har en familiegruppe, mine fætre og kusiner på min mors side. I dag er mine forældres bryllupsdag og for ikke længe siden, 'kom jeg forbi' et billede fra deres sølvbryllup i 1968. Det billede lagde jeg ind, og det var dejligt at læse,  hvad nogle kunne huske og hvad de tænkte på, da de så billedet.
Der kan nemt gå en time, og engang ærgrede jeg mig over det, og syntes jeg skulle gå en tur i stedet for. Men jeg har besluttet mig for, at det er en ok måde at starte dagen på.

På vejen hjem handlede jeg i Kvickly.
Jeg er ret begejstret for på-dato-tilbud.
I dag blev det til en hakkebøf med bløde løg, ristede champignon og en pandesovs.
Mens jeg stegte, fik de snittede rodfrugter 20 min. i et fad i ovnen.

Til frokost spiste jeg det meste af en måltidssalat.

Det hører uden tvivl sammen med min alder, at jeg synes, det er så sjovt at gå efter tilbud. Før i tiden syntes jeg, det var lidt latterligt, alt det tilbudshalløj. Og helt slemt var det, når nogle gik på jagt i forskellige supermarkeder med reklameavisen i hånden. Dengang gjaldt det om at finde de varer jeg skulle bruge og så komme hurtigt ud igen. Nu giver jeg mig tid, og synes det er hyggeligt.
Da jeg var 'låst inde' pga af min knæskade, fik jeg varer leveret af Nemlig.com. Jeg syntes, det var sådan en fremragende måde at handle på og tænkte, at det ville jeg blive ved med, også når jeg blev mobil igen. Det har jeg faktisk kun gjort en enkelt gang.
Min frokostsalat blev suppleret med en gnavegulerod og en rest broccoli, der lå i køleskabet og skulle bruges.
Så var det blevet avislæsningstid. Avislæsning tager den tid, det tager. Jeg ville nødig undvære aviser, men jeg ved, at unge mennesker ikke har det sådan. Jeg abonnerer på Kristelig Dagblad fredag og lørdag. Fra min genbo får jeg Politiken, når den er læst. Det er to meget forskellige vinkler på verden, som de to aviser præsenterer mig for. Det er spændende.
Senere på eftermiddagen tog jeg en chancevask. Vi har fællesvaskeri og skal reservere tid for at være sikre på at få en vaskemaskine. Jeg synes, det er besværligt at passe en bestemt tid for at få vasket, så jeg tager chancen. Jeg var heldig, der var ledige maskiner i dag.

Mens vaskemaskinen snurrede, var jeg i Sportscentret.
Der var kun tre unge mænd. Det er ikke træningstidspunktet for de fleste - sådan en sidst-på-eftermiddagen-fredag.
Jeg cyklede i 25 min og brugte 20 min. til forskellige andre øvelser.

I juli måned havde vi det samme tilbud, som ses her på opslaget.
Ta' en ven med.

December og juli er åbenbart ikke populære tidspunkter at tilbringe i Sportscentret. Jeg har også svært ved at komme to gange om ugen. I dag var fx første gang i denne uge.
Men jeg vil gerne. Jeg kan mærke, jeg er blevet mere udholdende. Jeg bliver ikke så hurtigt træt.


På et tidspunkt i søndags, da mine børn var her til æbleskiver og kaffe, stod min svigersøn og vaskede op. Han talte varmt for at jeg skulle anskaffe mig en opvaskemaskine. I dag, da jeg har lagt mærke til, hvad jeg har lavet, er det tydeligt, at jeg vasker op to - tre gange, fordi jeg ikke vil have opvask til at stå og fylde på køkkenbordet. Måske har jeg et større vandforbrug med de små opvaske, end hvis jeg brugte en opvaskemaskine?

Mattias har sikkert glemt sit spørgsmål, når han kommer søndag eftermiddag. Jeg har ikke tænkt mig at bringe det op. Det vil ikke give nogen mening.
Jeg kommer til at tænke på Dan Turells "Jeg holder af hverdagen. Mest holder jeg af hverdagen."
At høre min overbo gå ned af trappen for at gå på arbejde ved 7 tiden (og glæde mig over, det ikke er mig) At brygge den første kande te, at lufte sengetøjet og langsomt komme i gang med dagen, det holder jeg mest af.
Og sådan gik en dejlig hverdag, mens jeg her i aften med et halvt øje ser den gamle tysk-amerikanske film om Luther. Nu har jeg vist også set og hørt nok om Luther de seneste to år. Men det har været interessant.

torsdag, december 14, 2017

Planer er til for at ændres.

Indtil i går aftes var planen for i dag sådan, at  koret skulle synge den fjerde og sidste formiddags- julekoncert, hvorefter vi skulle samles til den traditionelle julehygge med frokost. Jeg ville gå derfra ved 13.30 tiden hen til Christians skole, hvor der skulle være Luciaoptog og hygge for bedsteforældrene.
Men inden aftenen var omme, var planerne ændret.
Der var opstået alvorlig sygdom i vores korleders familie, og koncerten blev aflyst. Julefrokostplanen blev dog fastholdt.
Da min datter senere ringede og sagde, at Christian ikke var klar til at komme i skole, så passede det perfekt, at jeg lige pludselig havde  fået nogle ledige formiddagstimer.
Han kom her fra morgenstunden, og jeg kan godt mærke, han trænger til at komme i skole.
Det hele begynder at blive lidt kedeligt.
Vi så igen de to julekalendere på Ramasjang, Ramajetternes Jul og Nissernes Ø.
Vi spillede denne her udgave af Sorte Per, hvor det handler om at undgå det afbrændte juletræ.
Vi producerede og spiste en lille portion pandekager, og heldigvis havde jeg ikke nået at åbne min chokoladejulekalender.
Da jeg skulle i bad og gøre mig klar til at gå ud, blev det meget kedeligt.
Især er det kedeligt, at jeg ikke har en ipad.
Umiddelbart efter blev han hentet af sin mor. Måske skulle jeg anskaffe en ipad?
Jeg havde nu tid til at deltage i hele kor-julefrokosten. Det var hyggeligt som sædvanligt. Vi har altid lotteri, og der er gevinst på hvert lod. (men kun et lod til hver)
Kassereren i vores forening har et godt forhold til Rema 1000, som sponsorerer en hel masse mere eller mindre løjerlige og brugbare ting. Jeg fik fx en lille form af silikone til at lave chokolade i. Ikke at jeg nogensinde har tænkt på at lave chokolade. Men det bliver måske i år?

 På vejen hjem var jeg på biblioteket for at aflevere bøger.
Jeg er lige blevet færdig med at læse Den Der Ser af Herbjørg Wassmo.
Den handler om Dinas efterkommere - især barnebarnet. Jeg ved ikke hvor mange år, der er gået, siden jeg læste Dinas bog. Jeg tror heller ikke, jeg har læst de efterfølgende.
Men det er let at følge handlingen og de fem hovedpersoners meget forskellige liv.
Den er spændende. Da jeg var kommet et stykke ind i bogen, var jeg simpelt hen nødt til at læse slutningen.
Det forhindrede mig dog ikke i at læse hele den tykke bog. Jeg måtte se, hvordan personerne nåede hen til den slutning, som jeg så allerede kendte.

Min nabo ringede i formiddags og inviterede på portvin og småkager kl 16.  Og sådan blev min dag på de fleste områder anderledes end planlagt i går.
For mit vedkommende blev det lutter gode oplevelser. Vi sendte varme hilsner til vores korleder, som måtte opleve de sørgelige aspekter i livet.

onsdag, december 13, 2017

Med børnehaven i kirke.

Det var i morges, der var krybbespil i kirken for børnehaven.

Jeg havde meldt mig med et par ekstra hænder og have en Anton ved den ene hånd og en Taem ved den anden. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men det gik godt. Der var lidt loppetemperament i dem.  Det var dog aftaget på vejen hjem, som er op ad Aarhusbakken. Nogle af børnene blev trætte ved udsigten til bakken, men de kom alle tilbage til børnehaven i god behold.
Jeg tilskriver trætheden, at de ikke havde fået deres  kl 9 mad og drikke.
Afstanden var ikke noget problem med mit knæ. Jeg fik ikke mere ondt, end jeg plejer.
Men der var pletvis glat. Det var jeg ikke glad for. Jeg er bange for, at den nervøsitet er kommet for at blive.
Men sådan er der jo mange i min alder, der har det.


Det var en rigtig baby på fire måneder, der havde hovedrollen. :-)











Der blev fulgt godt med i handlingen og lyttet intenst.












For tre år siden havde Johanne Jesusbarn-rollen.

tirsdag, december 12, 2017

Mandagssne og tirsdags-skoldkopper.

Det kom lidt mere sne i går, mandag.
Min bademakker er i København i de her dage, men jeg besluttede at køre ud til Østre på vores sædvanlige mødetid.
Der var heldigvis to andre badende, som ikke havde travlt med at få tøjet på. De var ved at tage selfies og ville gerne have et par billeder i fuld figur. Jeg agerede fotograf og fik mit bad i selskab.
Jeg fik gode råd vedrørende badesko, som jeg skal have anskaffet mig. Jeg bruger træsko, som jeg stiller ved trappen. Men træskoene bliver glatte i snevejr.


I dag har jeg passet et skoldkopperamt barnebarn.
Skoldkopperne har vist ikke generet så meget, men han hoster og er snottet. Børnene må ikke komme i institution/skole før udslettet er tørt.

Dagen begyndte med æbleskivebagning.
Vi gjorde et eksperiment med de små chokoladekugler i min julekalender. Jeg har en tendens med at glemme den. Nok fordi jeg ikke kan spise chokolade om morgenen, men det betød, at der var fire stk., som blev bagt ind i æbleskiverne.
Det faldt i Christians smag.
Min smag går mere i retning af æblestykker, hvis der skal være fyld i, men det skal der ikke nødvendigvis.

Resten af formiddagen gik med at se to julekalendere og et par andre små film.
At finde inspiration til perlemønstre på perleideer.dk  Og endelig at lægge Hama Universe ind på min telefon for så at konstatere, at telefonen er alt for lille at lave perler på. Men sikke mange muligheder og mønstre der er.
Der blev også lavet en fingerring til os hver af de små elastikloops.
I går lavede jeg en portion mørdej, delte den i to og lagde den i køleskabet.
Det er min plan at lave finsk brød en af dagene, men det var oplagt at tage en klump af dejen ud, da eftermiddagen blev lidt triviel.
Så blomstrede kreativiteten igen, figurer blev bagt og dekoreret med forskellig farvet flormelis.

Jeg sendte en tanke til dagplejemødre, der passer en lille håndfuld børn i deres egne hjem. Det må være udfordrende dag ud og dag ind.

Vi havde en hyggelig dag. I morgen er det bedstemor og bedstefar der passer. I overmorgen tror jeg næsten udslettet vil være tørt. Forhåbentlig. For det er den dag skolen holder Luciaoptog. Bedsteforældre er inviteret. Ikke forældrene. Skolen synes vel, de har travlt nok i forvejen?

Jeg kan godt savne den tid, da julen begyndte med juleaften d. 24., og der var juletræsfest i forsamlingshuset 4. juledag og familiekomsammen i juledagene.
Nu er der en masse festivitas, der begynder en måned før jul. Og julen er slut d. 25. december.
Sådan lidt skarpt trukket op.

søndag, december 10, 2017

Sne fra morgenstunden-

I dag vågnede vi op til et fint snedækket landskab.
Bare et tyndt lag.
Jeg gik hen til sygehuset, hvorfra der er udsigt over byens tage.

Det er sådan et vejr, der gør mig nervøs for at falde. Om jeg kan stole på mit knæ?
Men det gik godt.

Hyben med snehat.


Temperaturen var omkring frysepunktet hele dagen, men det bliver vist tøvejr i morgen eller overmorgen.

lørdag, december 09, 2017

Min hvide amaryllis.

Så flot er min hvide amaryllis i dag.


Silkeborgpigerne&Drengene havde juleopvisning.

Forældre, søskende og bedsteforældre fyldte hallen og nød at se de glade unger.










torsdag, december 07, 2017

En torsdag i december.

I dag fik jeg mulighed for at se byens nyeste plejehjem indefra, idet vores kor sang en lille julekoncert der.

Stueetagen rummer cafe og køkken.
Det er et meget flot og stort køkken-alrum, sådan som det findes i nye huse, hvor køkken og stue er et stort rum.
Der er store vinduer med mulighed for lysindfald fra  alle sider, hvis ikke det havde været sådan en dunkel og regnfuld dag.

Min yndlingsjulesang i år er 'Hvad er det der gør jul til noget særligt.'
Den vandt prisen som årets nye julesang i 2015.
Radioens pigekor synger den så smukt. Den ligger på youtube, men jeg kan ikke flytte den herover på bloggen.
Udover vores repertoire, så blev der sunget mange af de gamle julesalmer som fællessag.
En hyggelig stund.

Et lille hjørne af det nye plejehjem.

Indvielsen fandt sted i juni måned, men de første beboere flyttede ind allerede i marts.
Øverste etage er ikke beboet endnu, hvad der får nogle borgere til at frygte, at der måske skal lukkes et af de mindre plejehjem i udkanten af kommunen?











Da jeg havde hentet Chr i skolen, var vi en lille tur i Fætter BR for at kigge på julegaveønsker og fotografere til en ønskeseddel.

Jeg prøvede at sælge Mumrikkens (en af Mumitroldens venner) filosofi, der lyder sådan "Alt det, der er smukt, er mit så længe jeg kigger på det."

Den dur selvfølgelig ikke for en seksårig lige før jul.
Men jeg kan nu vældig godt lide det.

Efter en halv times tid var vi klar til at køre hjem til mig og bage pandekager.