onsdag, december 18, 2013

Om ænder og frysehuse.

Da jeg for nogle dage siden opdagede, Kvickly havde økologiske ænder, købte jeg straks to. Jeg skal stå for andestegen juleaften, og selv om jeg godt vidste, at der kun var lidt plads i min fryser, ville jeg have ænderne hjem. Det lykkedes mig også at få dem skubbet ind og få lukket døren til skabsfryseren.
Der gik to dage, inden jeg skulle have noget ud af fryseren, og allerede da jeg tog fat i døren, kunne jeg mærke, den ikke var ordentlig lukket.
Det var ikke et godt syn der mødte mig. Der var et tykt lag is omkring fryselementerne, og der lå løs sne hen over de frosne varer.
I det øjeblik tænkte jeg, at jeg slet ingen fryser ville have mere. Der ligger butikker rundt omkring mig, og der er åbent til ud på aftenen.
Efter nedsmeltning og af-isning og det hele på plads igen er jeg nu meget godt tilfreds med fryseren.

Jeg kom til at tænke på det fælles frysehus, der var på min hjemegn, da jeg var barn. Der var ca 1 km. hen til det, og mine forældre havde ikke bil, så når der skulle bruges noget fra fryseren, så blev det hentet på cykel. Huset, der var bygget til formålet, lå bagved købmand Evald Thomsens butik. Det ligger der endnu, lagde jeg mærke til, da jeg kørte forbi i sidste uge. Jeg har ikke et klart billede af, hvordan der så ud inde i det hus. Vi har jo nok haft en nøgle til huset og en anden nøgle til frostboksen? Frysehusene opstod på samme måde og blev drevet som andre andelsbevægelser (mejerier f. eks.) Det var i begyndelsen af 50erne.  Hvornår mine forældre fik en kummefryser, husker jeg ikke. Måske først i 60erne.  Det må have været en stor lettelse.
Lokalhistorisk arkiv i Bording har en historie om frysehuset, som stadig er bevaret i Bording Kirkeby.

Billederne har ikke noget med indlægget at gøre. De er fra diget ved den nordvestlige del af den gamle fredede kirkegård i Vorupør. Det er sikkert fra dengang kirken blev bygget i 1878. Kirken blev revet ned og materialerne brugt til en ny og mere central beliggende kirke i 1902.
Jeg skrev noget om kirkegården en sommerdag i 2009.

Billederne er fra oktober, da vi var i sommerhus i efterårsferien.

Stensætningen er forvitret og har sat sig på måder, der kan give spændende næring til fantasien.
Det må være gode overvintringssteder for insekter og småkryb.


8 kommentarer:

  1. Det kunne måske ligefrem være endt med Sprængt And? :-)

    Min fryser gik i stykker for et par år siden - dagen inden jeg skulle rejse til DK på juleferie. Jeg var sandelig glad for, at jeg nåede at opdage det og ikke skulle rydde det op 10 dage senere. Og heldigvis kunne det repareres.

    Sådanne fælles frysehuse så jeg fx på Cap Verde i sommers - men kun til professionelt brug. Der var et til hele landsbyen, hvor fiskerne lagrede fangsten, indtil de en gang om ugen tog til hovedstaden for at sælge på det store marked. I et land med næsten ingen elektricitet er det jo en fantastisk udvikling for at give dem arbejde - men at have friske varer hjemme er stadig utopi!

    SvarSlet
    Svar
    1. ;-) Nille. Tænk, hvis du var rejst og bagefter kommet hjem til en fryser, der havde været ude af drift i lang tid. Det var da noget af det værste.
      Det må være en fantastisk forbedring for fiskerne i Cap Verde, at de kan opbevare deres fangst, indtil de er klar til at tage til marked. Synd, at der ikke er de muligheder i deres hjem.
      Vi har virkelig luksuiøse forhold med alle de private frysere, vi har.

      Slet
  2. Der fik du lige sat minderne i gang. Som selvforsynende landmænd uden fryser var mine forældre også medlemmer af et frysehus, og jeg husker faktisk ganske tydeligt, hvordan det så ud og hvordan det var at komme ind i det kolde, kolde hus og skulle bruge laaang tid (føltes det som) at fylde i fra en slagtedag. Andre ting blev leveret hos røgmanden, som lavede hamburgerrygge og spegepølserne, som også var lavet fra grunden. Jeg kan til gengæld ikke huske, hvordan de smagte :-)
    Jeg tror også vi var et stykke oppe i 1960'erne inden der kom en fryser på gården, men hvilken lettelse det må have været for mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er hyggeligt at læse dine oplevelser i frysehuset ;-)
      Jeg har ikke så tydelige erindringer, men det har nok foregået på samme måde. Vi fik røget lammelår, husker jeg nu. Når det kom hjem igen, hang det på en krog i bryggerset. Ja, det var andre tider dengang.

      Slet
  3. Jeg husker også frysehuset og kan svagt erindre kulden og hylderne med frostvarer. Hvornår mine forældre fik fryser kan jeg simpelthen ikke huske, men nu er jeg jo også lidt yngre end dig og Ellen ;-)

    SvarSlet
  4. Lene, var der også frysehuse i din barndom? Du er jo en del yngre end mig. ;-) Men det afhang nok også af, hvor man boede. Jo længere ude på landet, jo senere fik familierne nok deres egen fryser.

    SvarSlet
  5. Jeg var slet ikke klar over, at man har haft frysehuse - det var spændende at læse, Betty. Jeg kan svagt huske, at der kom en mand med en stang is til mine forældre ind imellem, og de fik først en fryser omkring 1970.
    Stensætningen på dine billeder er malerisk og utrolig smuk.

    SvarSlet
  6. Gitte, jeg tror også, frysehusene hørte til på landet, så derfor har du nok ikke oplevet dem. Jeg kan til gengæld ikke se for mig, hvordan en mand kom med en stang is til jer? Interessant. ;-)
    Tak for kommentaren om billederne.

    SvarSlet