søndag, september 21, 2014

En oplevelsesrig dag.

Kunstcentret Silkeborg Bad havde inviteret til den årlige udflugt for frivilliggruppen i går.
Jeg har været forhindret de foregående år, men i år lykkedes det mig at komme med.
I god tid i forvejen nedsættes der et udflugtsudvalg, som planlægger dagen, og de havde lagt et meget ambitiøst program. Forstået på den måde, at vi faktisk havde for lidt tid. Så lidt, at vi var enige om, det havde været introduktionsbesøg, vi havde været på.

Hvis du ikke har været her for nylig, kan du sikkert ikke se gennem tågen, hvor jeg står.


Og hvis du har, så genkender du markeringen af palisaderne og skibssætningen.

Vi var i Jelling, og jeg står på Nordhøjen. Eller er det Sydhøjen?
Det var så spændende at høre om de senere års udgravninger og se de ændringer af byen, der har fundet sted, efter området og historien er kommet på Unescos liste over verdens kulturarv.


Det er lykkedes at kortlægge Harald Blåtands store plan, som der vises på banneret over indgangen til museet.


Så vidt, man ved i dag ...
Der kommer måske ny viden.

Vi havde en time med en meget dygtig fortæller og formidler.

Det betyder så meget for forståelsen.










Det er mange, mange år siden, jeg har set de to Jellingsten, og mine forventninger var ikke store, fordi jeg vidste, de var anbragt i en montre.
Men det var virkelig smukt udført.
Her er en artikel fra 2011 i Politiken.

Vi kunne have brugt meget mere tid i Jelling, men vi skulle også til Vejen Kunstmuseum.

Foran hovedindgangen står det karakteristiske Troldespringvand af Niels Hansen Jacobsen.
Driftige forretningsmænd og visionære skolefolk fra nærliggende Askov gik sammen om at opføre museet i 1924 som  en kombination af hjem, atelier og museum til billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen.
Troldespringvandet blev bygget som kølebassin til det nye elværk i 1923. Her sprang det meget varme vand, der skulle ud for at blive kølet af, hele døgnet og hele året. Om vinteren, når temperaturen var omkring frysepunktet, stod trolden i damp, og når det blev endnu koldere, blev der dannet en iskappe omkring ham.
Engang i 50erne var det ikke længere nødvendigt at køle vandet af på den måde, og springvandet står nu med almindeligt koldt vand, der afbrydes om vinteren. Jeg har set gamle billeder af den is/pelsklædte trold, men kan ikke kopiere dem.
Mit billede her er et fotografi af en bakke, der sælges i kiosken.


Ærgerligt, figuren ikke har den effekt mere.
Jeg gad godt køre til Give en vinterdag for at se den.








Nu kommer der ikke mere om Give Kunstmuseum, som ellers er meget spændende. Vi fik en grundig og interessant gennemgang af museets leder. Det er sjovt, der ligger sådan et velfungerende museum derude langt fra store byer.
Langt er måske så meget sagt. Der er jo ikke så store afstande.

Vi skulle videre. Vi skulle nemlig til Christiansfeld - honningkagebyen.

I 1770 - 71 var Christian d. 7. stærkt inspireret af Struense og på hans anbefaling inviterede kongen Hernhutterne, også kaldt Brødremenigheden, til at komme og bosætte sig i Danmark.
I 1773 blev de første bygninger taget i brug, og byen kom til at hedde Christiansfeld efter kong Christian 
Brødremenighedens medlemmer var meget flittige og dygtige folk, og snart var der en blomstrende håndværks-og fabriksvirksomhed.
Der er link til Brødremeningheden her.
Christiansfeld bymidte er stadig præget af Brødremeninghedens byplan og mange huse er fredede.

Kirken eller Salshuset med sort tegltag i modsætning til de øvrige huse, der har rødt tegltag.
Kirkesalen er meget enkelt indrettet i lyse farver. Der er strøet sand på gulvet og lysekronerne er kun til stearinlys.


Jeg har ikke nogen forklaring på sandet på gulvet.


Der er ikke noget modsætningsforhold mellem Folkekirken og Brødremenigheden, som er en luthersk evangelisk kirke.

Der er ca. 200 medlemmer.




Kirkegården er meget karakteristisk med de enkle stentavler. Kvinder og mænd er begravet på hver sin side af den allé, der går gennem kirkegården.

Det var en tætpakket og indholdsrig dag. Jeg synes, Jelling og Vejen havde været passende til en dag, hvor der så ville være tid til at gå mere i dybden. I stedet blev det 'the American way', som Henrik siger, når man går hurtigt igennem.
Vi var iøvrigt også på Askov Højskole, hvor vi spiste en dejlig frokost.

Min planlagte tur til Aarhus i dag gik i vasken, fordi min bil ikke kunne starte. Jeg troede, den manglede strøm, selv om det ikke virkede logisk, eftersom den lige har været til service.
Vejhjælpen kunne hurtigt konstatere, der ikke manglede strøm, men der var noget galt med brændstoftilførelsen. 
Så nu overnatter den i Bilernes Hus, og jeg håber, der er tid til at reparere den i morgen.


10 kommentarer:

  1. Sikke en spændende dag. Der er mange dejlige steder at besøge rundt omkring, men det er jo altid mest interessant med en god guide.

    Jeg tror, at det der med sand på gulvet kan være en måde at holde gulvet rent på. Jeg synes, jeg har truffet på det i en anden kirke engang, - men om det er rigtigt, ved jeg ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, der er så mange spændende steder her til lands. Jeg var glad for den dygtige formidler i Jelling. Han er lærer, men han kunne sit stof om Gorm den Gamle og Harald - og vi kunne holde os vågen under en hel times snak ;-)

      Slet
  2. Jeg får lyst til at genopdage Danmark, der er alt for mange steder, jeg ikke har vist mine børn. Måske skulle jeg lave en dannelserejse for os :-) Jeg googlede sand på gulvet og her er et muligt svar:
    http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Bolig/Reng%C3%B8ring_og_vask/gulvsand
    Ha en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg tror dit udtryk 'genopdage' er godt brugt her. Der er nemlig steder, der har ændret sig på forskellig vis, og det er interessant at se igen.
      Tak for dit link om gulvsand.

      Slet
  3. Sikke en fantastisk dag fyldt med spændende oplevelser. Damark har meget at byde på - det er bare om at komme afsted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, du har ret. Danmark har så meget at byde på ;-)

      Slet
  4. Vidunderlig lørdag, fyldt med masser af dejlige oplevelser, måske lige i overkanten, det at nå og fordybe sig.
    Kunne det offentlige ikke have ført dig til Aarhus? - Jeg har ikke bil, men kun cykel og det offentlige, og det benytter jeg flittigt :-) - Rejsekortet er en stor hjælp økonomisk hos mig. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, det er pinligt at indrømme, men jeg synes, det er svært at finde ud af bus og tog. Køreplan - og hvornår kan man komme hjem igen? Jeg er blevet forvænt med bare at sætte mig ud i bilen. Jeg har haft perioder uden bil - i 90erne havde jeg ikke bil, så jeg ved godt, det kan lade sig gøre.

      Slet
  5. Som Lene har fundet frem til, var sandet på gulvet gamle dages ludbehandling for holde gulvet hvidt og pænt. Det var egentlig smart ... det blev skuret ganske gratis, bare ved at folk gik på det :-)
    Nu forstår jeg bedre, hvorfor du skrev det med Jellingstenene til mig i går - selv om jeg har været der efter 1994, hvor de blev anerkendt som verdenskulturarv, er der godt nok sket meget derovre. Stenene var ikke 'pakket ind', da jeg var der, fx.
    Alle oplevelser bliver bedre, når man har en god formidler til at fortælle om tingene, man ser - det lyder som en rigtig god dag - men ja, nok lidt for omfattende mht. planer :-)

    SvarSlet
  6. Ellen, det er da en smart måde at holde gulvene pæne på. Sandet sliber, idet man går på det.
    Der er sket meget siden du var der i 1994. I 2015 skulle museumsbygningen være færdig, så der er mere at komme efter.

    SvarSlet