mandag, september 01, 2014

Sensommer.

Jeg havde en lille lykkelig stund midt i mit blommetræ tidligt i går morges.
Der var helt stille og tågen lå som et fint slør.
Skolebørn, lærere og forældre, der kører børn i skole var fraværende, fordi det var søndag.
Edderkopper havde haft travlt med at spinde i smukke mønstre.

 Det træ giver mig så mange glæder, både når det står med et hvidt blomsterflor om foråret. og når det står som nu med store saftige blommer.
I år er blommerne tidligt modne.

En lillebitte snegl var faldet ned på min arm. Hvordan den var kommet op i træet, forstår jeg ikke rigtig.

Min dejlige ældste datter har fødselsdag den sidste dag i august.
Johanne var med hos sin moster.
Mon sådan en sød lille babynæse bliver lige så lang som vi andres ?  ;-)

6 kommentarer:

  1. Hehe, hvor sødt med hele den langnæsede familie :-) - men om Johanne følger trop, ved I nok først når hun er omkring de 10 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er først senere hen i ungdommen, den lange næse dukker op ;-)

      Slet
  2. Dejligt med en stille stund i blommetræet.

    Den lille Johanne skal da i hvert fald ikke være ked af det,hvis hun arver familienæsen. Men det er nok lidt tidligt at sige noget om....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det var sødt sagt, men ja, det er for tidligt at sige. ;-)

      Slet
  3. Hvor er det godt at finde et sted med ro og tid til tanker. Når bare det ikke er langfingret, så går det nok ;-) Skønne billeder, tak.

    SvarSlet
  4. Lene, det er en fin pointe - ikke at være langfingret. Det er jo gået meget godt med næserne i tidens løb. ;-)

    SvarSlet