torsdag, december 04, 2014

Vinterglæder.

Det vil åbenbart ikke blive vinter i år.

Byrådet har besluttet at skaffe borgerne vinterfornøjelser på kunstig vis, og da jeg gik over Torvet i formiddags var skøjtebanen ved at blive anlagt lige foran det gamle rådhus.

Da jeg senere gik hjem igen, var banen vist nok på plads.

Der har tidligere været skøjtebaner mere i periferien.

Jeg synes, det er en fantastisk ide at lægge den på Torvet. Der er sikkert mange, der vil få glæde af det i december.
Måske vil stadeholderne miste noget af den plads, de plejer at have på lørdagsmarkedet. Det er selvfølgelig ærgerligt, for de sætter farver og liv på Torvet.



Der har været et par graders frost i nat, men dagen var ikke mange timer gammel, før der var blevet plusgrader igen.
Jeg kom forbi en rose, der havde fået et lille drys.
Det er dejligt at kunne færdes uden sne og glatte veje, men det er lidt unaturligt, at det er så varmt i december. Jeg vil driste mig til at ønske noget vintervejr, selv om jeg ønsker mig bare veje.

2 kommentarer:

  1. Hehe Betty, den går altså ikke: du kan ikke få bare og tørre veje samtidig med vintervejret :-) Men det ville ellers være dejligt, må jeg sige ...

    SvarSlet
  2. Dit billede af rosen med rimfrost er helt vidunderligt! Her er der også tale om at anlægge en skøjtebane, og det er jeg sikker på ville blive en stor succes.

    SvarSlet