lørdag, januar 31, 2015

Ugen der gik.

Ugen, der er gået, har mest været præget af svømmekurset på Gerlev Idrætshøjskole.
Det har været et supergodt kursus.
Men ikke med samme samme følelse af at have overvundet sig selv og sin vandskræk, som på oktober-kurset. Det var en fest.
Denne her gang er det blevet meget tydeligt, at vil du lære at svømme, så kræver det ihærdig træning.
Jeg håber, jeg får plads i den lokale svømmeklub, som startede et begynderhold 7. januar. De har haft 4 timer i vandet i januar, hvor jeg har haft 14, så jeg kan sagtens følge med.
Jeg har ikke haft tid til at fotografere ret meget, men i en middagspause, så jeg vores meget kompetente instruktør i vandet med sine to små børn.
Den største på 4-5 år sprang fra vippen uden vinger eller noget.

Den mindste på halvanden sprang fra kanten.
De er allerede helt fortrolige med vandet.
De har som en selvfølge badehætter på.
Jeg er selv blevet en stor tilhænger af badehætter og forstår ikke, hvorfor det ikke er obligatorisk i alle svømmehaller.

Jeg kom hjem onsdag aften. Togrejser er dejligt afslappende, når man først er på plads. Men når forsinkelser indtræffer, så bliver det lidt sindsoprivende.

Hjemme igen er det hyggeligt at se, hvordan Johanne nyder sin grød.


Mange af mine billeder bliver uskarpe.
Mon jeg ryster mere på hånden? Eller skal mit kamera skiftes?


 Det har været ude for lidt af hvert. Især sidste sommer på forskellige strande.













I min have står erantis halvt skjult under sne.

Ingen tvivl om, de er fulde af farver og liv.












I formiddags gik jeg en tur hen på markedet på Ingerslevs Plads.

Der er et herligt blomsterflor.



Jeg morede mig over, hvordan én af blomsterhandlerne afsluttede sin handel. "Kan De have en rigtig frygtelig dag", sagde han. Jeg gætter på, han er blevet træt af den afskedshilsen, man får mange steder.
De fleste siger: "Hav en rigtig dejlig dag".
Jeg fik selv sådan en farvel-hilsen med øjenkontakt og entusiasme i stemmen af en ung mand hos boghandleren. Jeg synes, det er imponerende, de kan holde gejsten. Jeg hører til dem, der synes, det er hyggeligt.

Det var ikke slut med farverne, da jeg forlod markedet.
Udenfor en butik i Lundinsgade var der også skruet op for farveladen.

6 kommentarer:

  1. Det er da også nødvendigt med farver her midt i den brune vinter :-)
    Mon ikke du kan finde ud af, om det er dig eller kameraet, den er gal med, hvis du tager nogle billeder med selvudløser? Så kan håndrysten i hvert fald ikke være årsagen :-)

    SvarSlet
  2. God ide Ellen. Jeg har faktisk slet ikke prøvet selvudløser.

    SvarSlet
  3. Hyggeligt indlæg fyldt med farver.
    Jeg er stadig misundelig over din bekæmpede vandskræk. Godt gået.

    SvarSlet
  4. Tak Eva. Når jeg tænker på, hvordan jeg havde det i oktober, da jeg mødte op til vandskræk-kursus, så er jeg kommet langt. Nu har jeg fået plads på et begynderhold onsdag aften i Them svømmeklub. Ikke den nærmeste, men der var et par ledige pladser. Så nu gælder det m at øve sig ;-)

    SvarSlet
  5. Mor, det med det uskarpe, er det ikke fordi du ikke får trykket udløserknappen halvt ind for at autofokusere, inden du tager billedet. Og så også husker at "pege" på det, den skal stille skarpt på, mens du autofokuserer, derefter - stadig med knappen halvt nede - kan du dreje kameraet, så selve billedet bliver større - hvis det giver mening? Men det ved du vel godt? Det ser ud til at armlænet på stolen står ret skarpt. Ho

    Og hov, det var nok Lundingsgade og ikke Lundinsgade, du var i???

    Knus monica

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder, Betty - lige nu kan man næsten ikke få forårsblomster nok. Hvor er det flot, at du har overvundet din vandskræk!

    SvarSlet