Jeg var lige ved at blive nervøs for vores FRAMTID ...

I går var der en masse dytten og båtten og hurraråb, mens de nybagte studenter dansede rundt om statuen af Drewsen (byens grundlægger).

Jeg gætter på, at teksten på skiltet er en dril til os voksne, der lægger vægt på korrekt stavning.

Mit blommetræ, der var ramt af lidt nattefrost under blomstringen, lægger an til en formidabel høst.

Jeg var også dengang bekymret, fordi jeg kun så et par bier i blomsterne. Nu stod jeg der ganske vist ikke hele tiden, men jeg kigger tit på det træ.

Der har været utøj eller en bladsygdom eller begge dele på færde. Bladene krøllede sig sammen for så til sidst at visne. Heldigvis ikke alle blade.

Alligevel er der et væld af blommer på vej.

Hvor længe kan økologiske blåbær holde sig?

Jeg stillede spørgsmålet til Samvirkes brevkasse, da jeg 14 dage efter indkøb af økologiske blåbær, fotograferede og spiste de sidste to, der slet ikke havde ændret sig.

Dagen før, jeg rejste på en lille ferie i maj, købte jeg en bakke økologiske blåbær i den tro, at jeg ville spise dem, inden jeg tog afsted. Det nåede jeg ikke.

Da jeg nogle dage senere kom hjem, var de resterende blåbær helt upåvirkede af tidens tand. Jeg syntes, det var underligt, at sådan nogle bløde bær slet ikke begyndte at få pletter, så jeg gemte to, for at se, hvad der skete.

Så fine var de efter 14 dage i køleskabet.

I går fik jeg svar på mit spørgsmål.

Altså, en stabil kølig temperatur betyder, at blåbær kan holde sig meget længe. Mere end 3 uger.

Dejligt med sådan en brevkasse. Tak for svar COOP.

Blåbær kan holde sig rigtig længe hvis de bliver opbevaret rigtigt. Den rigtige opbevaring er koldt uden for mange temperatur svingninger. I den chilenske sæson er de økologiske blåbær 3 uger undervejs og det kan kun lade sig gøre fordi opbevaringen er optimal. Så to ugers holdbarhed ved forbrugeren er slet ikke usædvanligt på økologiske blåbær fra Europa. Andre faktorer der gør sig gældende er sort, vejrforhold ved plukke tidspunktet og om det er først eller sidst på sæsonen. Der bliver hele tiden udviklet nye sorter, som smager bedre og holder længere.

Med venlig hilsen/Yours sincerely 

Søren Juul Gaarn Larsen 

Junior Kategorichef Frugt

________________________ 

Coop Danmark A/S 

Food 

Pausebilleder.

Det er som om, pauser har sneget sig ind på min blog.
Mangt og meget fylder min tid, så nu kommer der et par pausebilleder.

Fra Botanisk Have i Aarhus forrige søndag.
Der er gode muligheder for at bruge sin fysik ude i haven, og inde i Væksthuset er der spændende ting at se.

Vielser på broen.

I lørdags gik jeg en tur ud langs Aarhus Bugt og så nogle af skulpturerne i Sculpture By The Sea..

Det var helt tilfældigt, jeg var ude ved Den Uendelige Bro kort tid før, der var bryllup.
Jeg havde ikke set det i nyhederne, at Aarhus Kommune havde tilbudt giftelystne par at blive viet på broen d. 6. juni.

12 par havde meldt sig, og en blomsterbutik i Hasle havde doneret brudebuketter til alle.
Der var sat et kvarter af til hvert par. Jeg så de første 3, og de var alle meget forskellige, alle gravide.
Jeg sad på en bænk sammen med en pressefotograf, og første brud kom hen til ham for at bede ham om, ikke at fotografere dem. Ingen familie eller venner vidste noget og skulle heller ikke vide det.
Lidt specielt at vælge sådan et spektakulært sted som hemmeligt. De så dejligt afslappede ud i shorts og bare ben og et lille barn i barnevogn.

Den flotteste brudebuket.

Den er formet som en paraply. Det er svært at se på mit billede.
Den passede perfekt til brudens gule kjole og megahøje orange stilletter, som hun dog først tog på ude på broen.




Hun blev interviewet af TV-Øst, så derfor kan jeg godt vise hende her
i samtale med Aage Rais-Nordentoft, der stod for vielsen af netop det par.

Der blev lidt trængsel ude på broen, hvor det foregående par ikke kunne komme væk pga intetanende folk, der var ude at gå tur og ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne tage en tur hele vejen rundt på broen.

Den meget fotograferede brud, som fortalte, at hun er ansat på Aros og arbejder med Sculpture udstillingen.

Brudebuketten/paraplyen ses desværre ikke så tydeligt mod de grønne træer.

Den var så flot og kreativt lavet. Jeg var vild med den.





Jeg har ikke været hele den 3 km. lange tur, som udstillingen dækker, men jeg vil gerne. Hvis jeg får tid.

I mini-zoo.

Da mine piger var små, var vi sommetider i Haunstrup MiniZoo.
Nu hedder stedet Jyllands Park Zoo.
Vi var der i fredags, mine piger og deres børn.
Nogle områder i parken havde ikke ændret sig i løbet af ca 30 år.

Det viste sig straks, at det der interesserede de to fætre på 3 og 4 år, var legemaskinerne.


Sådan nogle man kaster en 10er i, og så rumler den rundt et lille stykke tid.

Et lille tog, som det her, med to rat, så begge kan sidde og styre. Det er populært.

Der er også gratis glæder som at klappe de meget tykmavede geder, der sikkert når som helst kunne nedkomme med et par små kid.

I forhold til at se små gedekid var vi der lige et par timer (eller dage) for tidligt.

Jeg var overrasket over, hvor meget de legede på en legeplads, der ligner børnehavernes med gynger, rutchebaner, sandkasse og legehus. Især legehuset indtog de med ejermine.

 Der blev spist madpakker.








Og en is til sidst.

Bag ved de isspisende drenge ses toppen af det anlæg løverne går i.

Det er nok forholdsvis nyt.

Jeg bliver lidt beklemt, når jeg ser de store rovdyr i fangenskab.
De har for lidt plads.

På samme måde har søbjørnene (ikke søløver, som jeg troede) et relativt lille bassin.

Jeg så slet ikke alle dyr. Jeg holdt mig i nærheden af de små to-benede.

På 'arbejde'.

Plakaten for den aktuelle udstilling på Silkeborg Bad.



Som det så ofte sker for mig, så synes jeg, efterhånden som jeg flere gange ser et kunstværk, bedre og bedre om det.  

Sådan er det også gået med Leif Sylvesters billeder og keramik.


Det er sjovt at se, hvordan han har stor fokus på øjne og mund på sine figurer.

Tomatmanden.




Jeg kommer uvægerligt til at tænke på, hvor magtfulde udtryk, vi har.

Hvordan man kan skræmme og intimidere en anden med et blik. Eller det modsatte: sende kærlige, varme blikke.

I dag var der flere skoleklasser på besøg.
En 1. klasse, som fik en gennemgang af et par værker af Iben (direktør) og bagefter løste opgaver.
Her er det 80 elever fra 4. klasser.

Jeg har noget bøvl med min computer. Den spørger hele tiden efter koden til nøgleringen.
Jeg vil ikke bruge nøglering og har brugt noget tid på at få support til at få slettet den.
Det er ikke min yndlingsbeskæftigelse.
Han var ellers god til at guide mig, den unge mand i telefonen. Han talte bare så københavnsk så hurtigt. ;-)
Jeg savner listen over de blogs, jeg følger. Jeg kom til at slette den. Og kan ikke lige finde ud af at sætte dem op igen.

Hjemme igen.

Så er det slut med de dejlige sommer/badedage.











De sidste billeder er blevet taget på terrassen, hvor der var kage og frugtbuffet om eftermiddagen.

Adler Spa hotel er et fantastisk dejligt sted.
Jeg kunne sagtens være der i mange, mange dage, men så skulle jeg vinde en stor gevinst. (i det spil jeg aldrig spiller.)




Når man så kommer til lufthavnen, så skal der arbejdes.