tirsdag, juli 25, 2017

Når kunstværkerne er midlertidige ...

Silkeborg slot er genopstået.
Dog kun som en illusion. Men på afstand ligner det fuldstændig en rigtig bygning.

Her hvor Gudenå møder Silkeborg Langsø lå der et slot i 1400 - 1500 tallet.

Voldene angiver hvor slottet lå engang.

D. 28. juli om aftenen er der et stort åbningsarrangement.

Det hele tages ned igen efter regatta-weekenden 17 - 19. august.

Flere sponsorer står bag.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at bruge mange arbejdstimer og mange penge på en installation, der kun skal stå så kort tid.
Men det vil sikkert se festligt ud, når det er oplyst om aftenen. Og vi får repeteret byens historie.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om den event, der finder sted d. 18.august.

4000 små ismennesker bliver anbragt på trapperne nede ved Musikhuset.

Det er Kunstcentret Silkeborg Bad og River Art, der står bag projektet.

De sidste tre uger op til d.18 aug. vil en gruppe frivillige være med til at fylde vand i forme (sådan tror jeg, det vil foregå), og sørge for de bliver lagt i frysere.
Og folk opfordres til at udlåne deres evt. ekstra kummefrysere. Der er brug for 15 af slagsen.

Det bliver sikkert stemningsfuldt, når de små ismennesker sættes ud på trapperne kl 16 og derefter langsomt smelter væk.
Vi bliver sikkert mindet om altings forgængelighed.

Det er nok også fordi jeg er så realistisk, at jeg bliver lidt stram i betrækket og synes, det er spild af kræfter og kreativitet, at kunstværket er så flygtigt og forsvinder i løbet af få timer.
Nej, må jeg så be' om de antikke skulpturer og de gamle mesterværker på lærreder, (eller hvad nu underlaget var) som vi kan opleve i Grækenland og Italien.
Der bliver ikke noget for vore efterkommere at se - på den måde.
Men det er et udtryk for tidsånden: det flygtige og det hurtige.

Jeg er sikker på, det vil være en oplevelse at være til stede, og der er ikke længere, end jeg kan gå ned til trapperne uden at skulle tænke på parkering og andet praktisk.
Så jeg vil være på pletten.
Stram i betrækket eller ej :-)



mandag, juli 24, 2017

Hjemme igen.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad og kunne konstatere, at Sisyfos-værket endnu ikke fungerer.

Det er rigtig ærgerligt, at det store hoved ikke er kommet i bevægelse.

Der er kun en måned tilbage, så er udstillingen slut.

Lydværket "Door to Door" gør sig ikke på et billede.
På afstand kan man høre fx et menneske, der hoster og hoster. Det er en reference til dengang Badet var  et sted, folk kom for at få det bedre.
Når man kommer tættere på, ser man en låge eller lille dør i græsset.
Den kan ikke åbnes. Lydinstallationen er gemt i et rum i jorden.
Jeg bliver mindet om min tid på lungemedicinsk afd., og tænker 'bare han kan få hostet noget af al den slim op og blive færdig med sit hosteanfald'.
I et andet lydværk hører man en mand og en kvinde, der skændes. (Måske fordi stedet var hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt fra 1943-45)
En gæst kom ind i receptionen en dag og sagde, at hun troede, nogen var låst inde. :-)

Der var kun få gæster på Silkeborg Bad i går. Man skulle tro, sådan en regnvejrsdag ville få folk til at gå på udstilling. Måske er det den aktuelle udstilling,  Ansigt og Identitet, der ikke er så tiltrækkende.
Den sagde ikke mig noget første gang.
Men eftersom jeg har mulighed for at sætte mig ind i de enkelte værker, når jeg går rundt på mine vagter, så folder det hele sig mere og mere ud for mig. Nu synes jeg, det er meget spændende.
Men en udstilling burde være så tilgængelig, at den også giver noget første gang.

søndag, juli 23, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del 3

Jeg har mange gange gået forbi Den Gamle Butik uden at kaste et blik på vinduerne.

Jeg syntes, at denne her nisse, der sidder i en gammel kane udenfor, var så latterlig malplaceret her i Vorupørs sommerland.

Da vi gik forbi for nogle dage siden, blev min datter interesseret og gik ind. Johanne og jeg blev udenfor en rum tid, indtil hun ville finde sin mor.


Jeg må indrømme, at jeg blev noget betaget, så snart vi kom indenfor.
Det er JULE-LAND.
Der er indrettet med gamle møbler og et gammelt komfur.
Rundt omkring er Klarborg nisser og Majleg dyr arrangeret i søde og sjove tableauer.

Jeg har sådan et sæt med spejl og hårbørste, der har tilhørt min bedstemor.
Det ligger i en skuffe. Måske jeg kan bruge det til julepynt om fem måneder :-)
Dagen efter ville Johanne gerne derhen igen. Jeg meldte mig straks til at gå med. Det havde været så sjovt at opleve hendes begejstring.
Billedet er taget, den dag hendes mor var med.
Jeg kan ikke fotografere hende og samtidig snakke om, hvad vi ser.

Vi aftalte, at vi skulle se på tingene. Ikke røre og ikke tage dem med hjem.
Hun var dygtig til at overholde aftalen. Det varer ikke længe, før hun forstår, at vi kan købe det og tage det med. Men endnu går det.

Jeg blev først klar til at gå hjem - efter lang tid.
Da hun, efter endnu længere tid, ikke var klar til hjemturen, tog jeg bestikkelsen i brug. Og hun fik en slikkepind at gå på.
Det er hyggeligt at opleve et lille barns begejstring.

Har du brug for at supplere julepynten her om sommeren, så er der et stort udvalg her.



Jeg plejer at køre forbi - del 2.



Når jeg kører hjem fra Vorupør eller Thisted kører jeg altid over Mors.

Jeg har da godt vidst, at der findes nogle molerskrænter på nordsiden af Mors, men jeg har aldrig været der.
Jeg var sammen med min svigersøns forældre for nogle dage siden til Johannes fødselsdag. De kører i en mobile home og kender omtrent alle hjørner af Danmark. Da de fortalte om Hanklit, som ligger kun seks km. fra den vej, jeg kører, så blev jeg inspireret til at køre den lille omvej.

Hanklit er en 61 m høj molerskrænt.

På mit billede er det ikke tydeligt, men der er bånd i forskellige farver, der viser vulkanske aflejringer.

Moleret blev dannet for 54 millioner år siden i et subtropisk hav.

Under den sidste istid, der sluttede for 20.000 år siden, blev havbunden presset op og på den måde dannedes de høje skrænter.

Der kan findes forsteninger af dyr og planter fra den tid. Det sker vist ikke ret tit nu, men de kan ses på museum i Nykøbing Mors.
I begyndelsen gik jeg og kiggede op hele tiden.
Det er ret fantastisk, at jordens historie og alder kan aflæses her.

Efter en tid, begyndte jeg at kigge ned, og det gjorde andre mennesker også, lagde jeg mærke til.
Der ligger en helt utrolig variation af sten på stranden.
Jeg kunne have slæbt en masse med hjem, men jeg nøjedes med en lille samling i pæne former og farver.

Jeg er ikke vant til at lægge youtube film ind på bloggen. Nu er jeg spændt på, om det er den rigtige. Den om Luffe, den lille havskildpadde. Den er for børnehavebørn, tror jeg.

Men iøvrigt findes der er masse materiale om moler på nettet, hvis du er blevet interesseret. Jeg synes, det har været spændende at læse om.

Update: Nej, det var ikke filmen om Luffe. Men denne her film er også oplysende på en meget fin måde. For større børn og voksne.








lørdag, juli 22, 2017

Jeg plejer at køre forbi - del1.

Inden jeg kørte hjem i dag, tog Johanne en æresrunde på sin nye fødselsdagsgave-cykel.

Det er gået forbavsende hurtigt med at lære at styre og træde rundt med pedalerne.
Balancen sørger støttehjulene for.

Forældrene tvivlede på, at cyklen kunne holde til at medbringe en passager, så det er nok kun en engangsforestilling.

Men søde var de.

Jeg plejer at køre forbi, og det har jeg gjort utallige gange.
Heides Planteskole ligger et lille stenkast syd for Thisted.
Det var underteksten 'Det Russiske Atelier', der gjorde mig nysgerrig.

Jeg fik historien af Ole Heide. Han er meget glad for russisk og for kunst.
Under en rejse til Kiev i 2001 mødte han en kunsthistoriker og spurgte, om hun kendte en maler, der kunne komme og bo og male på planteskolen.
På den måde kom han i kontakt med Anatolij Speka fra Sct. Petersborg.

Den russiske maler bor for 15. gang hos Ole Heide og hans kone. Han kommer i maj og rejser hjem igen i august.
Han har atelier i drivhuskøkkenet i den victorianske køkkenhave. Her hænger de nyeste billeder. I et andet drivhus hænger billeder fra tidligere år. Han var netop færdig med to bestillingsarbejder. Det er ikke svært at forstå, at der har udviklet sig et varmt venskab mellem ham og Heide-familien.
Ellers var han nok ikke blevet ved med at komme, som Ole Heide sagde, og han var jo også blevet kendt i lokalområdet. Opdagede lige et link til Det Russiske Atelier.

Planteskolen er helt eventyrlig. Den er meget stor med et usædvanligt righoldigt udvalg af planter og træer.
Jeg kom kort før lukketid, men fik at vide, at jeg bare kunne gå, så længe jeg ville.
Jeg var så overvældet, at jeg ikke kunne finde ud af at fotografere. Hvordan skulle jeg fange stemningen? Og begrænse mig? Klik ind på hjemmesiden, hvis du vil se mere :-)
Der er fx over 400 syren-arter fra hele verden. Jeg må derop i maj, når de blomstrer.
Der er en fantastisk rosenhave.
Her kommer bare et enkelt billede.



Og så også lige en Ingrid Bergman.

fredag, juli 21, 2017

Besøg hos feriefrisøren.

Babykrøllerne faldt i dag.

Johanne sad og så på, hvordan Chr blev klippet, mens hun forsikrede, at hun ikke skulle klippes.

Alligevel gik hun uden tøven op i stolen, da Chr havde forladt den.

Hun er aldrig blevet klippet.
Det har ikke skortet på opfordringer fra min side. Hendes hår er så fint, og hun er først for nylig begyndt at acceptere spænder og elastik.
Jeg synes, det ville være så nemt og praktisk, hvis det var kort.

I dag var tiden inde for både mor og datter.







De voksne forklarer.

Johanne passer sin slikkepind.













Hun var dygtig til at sidde i stolen.
Længden er sådan, at der stadig kan laves en hestehale.
Chr. har tidligere været hos sammen frisør, som har en anden tilgang end de dansk uddannede.
Der går vældig hurtigt. Hår, saks og maskine snurrer rundt.
Og der kommer masser af voks i.
Sådan gik en regnvejrsdag med besøg i Thisted.

Ud over frisør var der også svømmehal og cafe på programmet.


Vejret har faktisk været ret fint. Det blæste nemlig kun lidt.

Ved sengetid viste det sig, at al den voks var for meget. Håret var helt stift, og hovedet måtte en tur under vandhanen.

torsdag, juli 20, 2017

Fødselsdag og ferie.

Johanne fyldte tre i dag.

Vi var meget heldige med vejret. Først i aften begyndte det at regne, så vi sad på terrassen og spise frokost.

Vi gik også en tur til havet.
Drengene legede meget med vandet. De syntes dog ikke, det var varmt nok at smide tøjet helt og bade.


På billedet her ser Johanne meget interessert på sin fødselsdagkage, lige før hun puster lyset ud.

Kagen går under navnet Black Magic og findes utallige steder på nettet.
Min datter bager sjældent, men hun ville gerne bage en fødselsdagskage. Den blev meget vellykket og beundret.   Den smagte rigtig godt, og hun var stolt.





De to fætre på vej.


Johanne med sin far.


















Jeg med mine to døtre og Johanne.


Jeg er meget glad for, jeg kan gå i sand. Dog ikke så langt. Men lidt er bedre end ingenting.

Jeg kan også sætte mig ned på fx gulvet eller som her i sandet. Og selv komme op at stå igen.
Ikke særlig hurtigt eller elegant. Men dog.

Jeg træner videre og tror, det stadig kan blive bedre.







Jeg har en svigersøn, der slet ikke bryder sig om at blive fotograferet. Der er jo ingen grund til at plage ham :-) Jeg synes også, det her er et helt godt familiebillede :-)