mandag, januar 22, 2018

Nye sko.

Se lige mine nye neoprensko :-)

For ikke så længe siden, mødte jeg en vinterbader, der fortalte mig om sine badeskos fortræffenligheder.

Jeg plejer at bruge crocs på min vej til og fra badetrappen, men de er glatte i frostvejr.  Og så får jeg altid en virkelig kold storetå.
De tider er forbi.
Ingen post-kulde i storetåen efter badet.
Mine badesko er den absolut vigtigste rekvisit. Tænk, at jeg først opdagede det i tredje sæson.

Den 22. januar 2016 var der is og sne.
Gad vide om det kommer til at ske i år?

Jeg har vist skrevet det før, men jeg savner altså noget rigtigt vintervejr med sne og kulde.
Bare ikke på veje og cykelstier.
Det er selvfølgelig ren utopi, men man kan jo altid drømme lidt.

søndag, januar 21, 2018

Børnebogsboblen.

Jeg fik en mail for et par dage siden fra biblioteket, at de bøger, jeg havde reserveret var klar til afhentning.
Om søndagen er der åbent for selvbetjening.
Jeg havde Johanne med, for børnebiblioteket er en populær legeplads sådan en lidt grå og kold vinterdag.

Da vi trådte ind kl. 10, troede vi først, vi var helt alene. Men det viste sig, der var to børn med deres mødre.
Men i løbet af de par timer, vi var der, kom der flere og flere fædre og mødre med deres små børn.

Biblioteket har foretaget den gode disposition, at de har fjernet alle 'stationer' med  Ipads, hvor børnene ellers stod på nakken af hinanden for at få fat i et spil.
Der er masser af mulighder for andre spil, for at bygge og balancere og klatre.


Jeg har ventet - ikke særlig længe - på Maren Uthaugs nye bog Hvor Der Er Fugle. I forvejen var jeg orienteret via interview i aviser med forfatteren om den tragiske historie, som er en blanding af fakta og fiktion. Om familien, der boede på Kjeungskjær fyr. Familiens bolig var fyret, der lå ude i vandet i det barske Ørland i Nordnorge. Jeg er begyndt at læse den og den er lovende. Spændende og velskrevet.
Det har undret mig, at der efterhånden er kort ventetid på de nyeste bøger. Fx. Jens Andersens bog Under Bjælken om kronprinsen. Den var næsten lige udkommet, da jeg fik den. Jeg reserverer en bog, når jeg ser anmeldelsen, og det ved jeg, at andre også gør. Jeg spurgte personalet en dag, om de købte flere eksemplarer af de populære forfattere, siden ventetiden tydeligvis er blevet kortere. Hun vidste det ikke. Det kan også være et udtryk for, at der ikke er så stor interesse for at låne en bog mere. Jeg kender flere, der abonnerer på Mofibo og læser på skærm. Andre lytter.
Dagens høst udover min voksenbog, var tre af Bárdur Oskarsson, som ikke lige er Johannes niveau.
Derimod var Ulf Løfgrens lille bog om Ludvig et stort hit. Der findes flere historier om Ludvig fra 1980erne.
I denne her bog skal Ludvig tage tøj på, sidde på en stol, spise, børste tænder og tage nattøj på. I første forsøg kludrer han og vender alting forkert. Det udløser store latterbrøl hos Johanne. Hun kan tydeligvis spejle sig. Den blev læst fem gange! Det har jeg dog aldrig været ude for før.

I morges vågnede jeg uden at have ondt i kæben, og jeg har kun lidt ondt i tanden, hvis jeg tygger direkte med den.
Sekretæren sendte regningen på mail og undskyldte tusind gange, at jeg måtte vente så længe. Det er ok. Jeg brokkede mig ikke. Kun her på bloggen :-)
Men jeg synes, 1.900 kr er mange penge for en midlertidig løsning. Jeg har ikke undersøgt priserne, men det er jo nok sådan, at en krone incl. den midlertidige er billigere, end en rodbehandling + krone.
Jeg underkender ikke tandlægens faglighed, og jeg ville aldrig rejse udenlands for at få en lavere pris.
For tre år siden var mit ene kæbeled delvist ude af led. Jeg ved fra patienter tidligere, at det er meget smertefuldt, hvis kæbeleddet glider helt ud. Og det er vigtigt, at en rutineret læge eller tandlæge sætter det på plads. Tandlæge Steen holdt øje med mit kæbeled og udstyrede mig med sit private tlf.nr., som jeg skulle ringe til uanset tidspunkt, hvis jeg fik brug for det.  Og bl.a. den oplevelse gør, at jeg synes, han er guld værd.

torsdag, januar 18, 2018

Vi har opdaget Bárdur Oskarsson.

Jeg har altid haft en svaghed for børnebøger. Den svaghed er ikke blevet mindre med årene. Og nu er jeg så heldig, jeg kan dele børnebogsoplevelsen med mine børnebørn.
Det er dog ikke altid, min interesse smitter på de små. Mange gange vil de hellere se en film eller Ramasjang.
Jeg har opdaget den færøske børnebogsforfatter og illustrator Bárdur Oskarsson.
Han fortæller enkle historier på en måde, der ikke keder voksne, og så er hans tegninger så sjove.

Men hvordan finder jeg ud af, om den passer til en seksårig - eller er den mere interessant for en treårig?

Jeg foreslog Christian (seks år) at vi skulle finde ud af, om det var en bog, der ville være spændende for Johanne (tre år)
Vi kunne lave et system og vurdere med hjerter, som i Politiken eller med stjerner, som i Kristelig Dagblad, hvor seks ville være den helt superspændende bog.
Jeg læste Kampen Om Det Gode Græs af Bárdur Oskarsson og sammen kiggede vi på billederne. Tegningerne er helt skøre og meget sjove. Historien handler om at dele et græs-område, selvom vi er forskellige. I det her tilfælde hunde og kaniner.
Jeg blev overrasket over, hvor optaget Christian blev af både historien og tegningerne. Da jeg havde læst den færdig, ville han straks høre den igen.
Han gav den fem hjerter. Begrundelsen, for at han ikke gav den seks, var, at der skulle have været flere tegninger af kaninen, da den truede den store hund med sine store (kunstige) tænder. :-)
Jeg har allerede reserveret de tre bøger, de har på biblioteket af samme forfatter. Nu er jeg bare spændt på, om den passer til Johanne. Chr. mener, den er for børn på fem - seks år.

Efter læsning var det tid til en film. Og pandekager som vi har bagt undervejs. Jeg er i besiddelse af den første legofilm på dvd: Eventyret om Clutch Powers. Den er set adskillige gange, men stadig god underholdning (mens man i dag sad og rokkede med rokketanden)

Jeg havde fornøjelsen af at opleve, at tanden slap sit tag.
Det er jo et stort øjeblik.
Min egen tand er der ikke megen fornøjelse med.  Men jeg tror, den er mindre øm end i går.
Jeg undgår at bruge den side af kæben og sørger for, at det jeg indtager har en tilpas lunken temperatur - støttet af Panodil 665 mg 2 x3 dgl, som er receptpligtig.
Jeg er mere optimistisk i dag.

onsdag, januar 17, 2018

Den tand, den tand ...

I går skrev jeg blogindlæg, mens tandlæge-bedøvelsen stadig virkede. Og da var jeg nok lidt optimistisk. Senere på dagen begyndte jeg at undre mig over, hvorfor jeg ikke bare kan få den rodbehandling og krone (betændelse eller ej) Nu.
Jeg havde meget ondt i tanden eller kæben og gik i seng med to Panodil i går aftes. Jeg sov i otte timer, så helt slemt kan det ikke have været.
I dag har jeg også gået på Panodil og været meget omhyggelig med at undgå mad i den side af munden. Jeg håber virkelig, det snart bliver bedre.

Men dagen har ikke været uden lyspunkter.
Sidst på eftermiddagen var der vagt-komsammen på Silkeborg Bad. Vi fik en rundvisning i udstillingen med vævede kunstværker. Læs HER om Artapestry.
Der er mange meget flotte billedtæpper.
Efter rundvisningen blev der budt på lækker middag. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville gå hjem inden. Men der var så hyggeligt, så jeg blev der. Det gik også fint nok. Små bidder og kun tygning i venstre side.


Sådan et billede kan vist kun sige mig noget.

Vi var delt op i to hold, så vi var fordelt på to etager.

Men nu vil jeg gå i seng og håbe på, at situationen er bedre i morgen.

tirsdag, januar 16, 2018

En midlertidig løsning.

Jeg blev klogere på, hvorfor jeg ikke skal have en krone på tanden nu, men at jeg skal på sigt.
Tanden havde to små revner. Fyldningen er boret ud, revnerne har fået en stærk lim, der er sat en ny fyldning i, og der er sat et greb af en slags på, som skal holde sammen på det.
I teorien kunne der være trængt bakterier ned til roden, og så skulle tanden rodbehandles, inden der skulle sættes krone på.
Tandlægen tror dog ikke, det er sket. Men han ved det ikke. Han synes, det er værd at undgå rodbehandling, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor det 50 min. lange indgreb i dag. Imens lå jeg og tænkte hvorfor? Jeg fik først forklaringen, da han var færdig.
Nu skulle tanden gerne falde til ro i løbet af en måneds tid. Hvis den gør det, kan der måske gå et år eller mere, inden kronen sættes på - uden rodbehandling. Hvis ikke, ved jeg jo, hvad der skal ske.
Jeg forundres altid over lokalbedøvelse. At der kan rumsteres så meget på et lille område, uden det gør ondt. Og jeg er evig taknemmelig over at leve nu og ikke for et par hundrede år siden, da man kun havde alkohol at gøre godt med.
Min kære tandlæge har den svaghed, at han ikke altid kan holde tiden. I dag gik der en halv time over.
Det fik mig til at tænke på engang for længe siden, da jeg stadig arbejdede. Jeg havde en tid i min frokostpause. Det kunne lige nås. Men da var han også ret forsinket. Jeg har glemt, hvor meget, men det betød, at min egen aftale efter frokost, skred. Konfronteret med det, svarede han, at det sommetider kunne være svært at beregne tiden. Jeg mente, det handlede om at have luft mellem aftalerne. Men jeg kan godt se, der lettere kan opstå noget uventet under en tandbehandling, end under en fysioterapibehandling. Så jeg skiftede ikke tandlæge dengang ... Og lod efterfølgende være med at bestille tid i frokostpausen.

Jeg er begyndt at kigge efter erantis og vintergækker.

En lille tur i haven afslørede vintergækker, der er på vej op.
Nederst til venstre i billedet.

Det er også glædeligt og tydeligt, at dagene er blevet længere og lysere.


mandag, januar 15, 2018

Skånesuppe ...

Det var virkelig dejligt og betryggende at komme til tandlæge i dag.
Tanden har en revne, og tandlæge Steen vurderede, at han kunne bore den gamle fyldning ud og lægge en ny. At der er nok af den oprindelige tand. På sigt skal jeg måske have en krone på, men ikke endnu.
 Jeg gik hjem med en tand, der var blevet forseglet med et materiale, der beskytter den og håber, at situationen ikke ændrer sig inden i morgen. Jeg blev jo klar over, at sådan et lille brud, kunne bevirke, at et hjørne af tanden faldt af.

I eftermiddags, da jeg var ved at skylle en broccoli, fik jeg en ide. I stedet for at dele broccolien i små buketter og lægge dem i en plastikpose i køleskabet, hvorfra jeg så tager en håndfuld og lægger et minut i kogende vand, inden den bliver blandet med andre grønsager i en salat, så ville jeg lave en suppe.
En broccolisuppe, der kun består af broccoli kogt i lidt vand og og derefter blendet.

Jeg kom til at tænke på Shrek, der lå inde i legetøjskassen.

De matcher hinanden nogenlunde på farven :-)









På billedet her er suppen blevet lidt blegere. Det er fordi, den er tilsat et skvæt fløde.
Den er smagt til med fishsauce, salt og peber.

Jeg har kogt gulerødder og kartofler for at få noget fyld.
Perfekt skånekost. Og en velsmagende suppe, er det også.

Min datter spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde fået en tid tidligere hos en af de andre tandlæger på klinikken.
Det er jo fordi, jeg er så glad for Steen og har stor tillid til ham. Men havde jeg haft uudholdelige smerter, så havde jeg selvfølgelig valgt en anden. Og sikkert fundet ud af, at der også er andre, der kan ordne mine tænder.
For sådan er det jo.

søndag, januar 14, 2018

Forårsspirer og farver.

For otte dage siden tog jeg en lille håndfuld grene med hjem fra skoven.
Jeg troede egentlig, de var fra de vilde mirabelletræer, der er så mange af, men i går sprang de ud, og jeg kan se, at kun den ene gren med de hvide blomster er fra en mirabel.
Jeg ved ikke, hvilken slags træ eller busk de andre hører til, men de spæde grønne blade er bare helt vidunderlige at se på.

Og om et par måneder, vil der være en overdådig blomstring nede på stien bagved fodboldbanen.
Jeg glæder mig.






I går var der fernisering på udstillingen Farven Først på Silkeborg Bad med Jan Sivertsens billeder.

I dag førte han selv rundt  og fortalte om sine tanker og processer.
Det var meget interessant og meget farverigt.
Jeg blev smittet af farver, og nu synes jeg, der er alt for farveløst hos mig.
Jan Sivertsen har boet i Paris siden 1984. Han har haft flere udstillinger og udsmykningsopgaver herhjemme. Jeg har dog ikke hørt eller set nogle af hans billeder før. Eller også har jeg ikke været opmærksom. Nu ved jeg, at der står én af hans skulpturer i Midtjyllands Lufthavn i Karup. Jeg har sikkert gået forbi den.

Min veninde fra Aarhus og jeg indledte eftermiddagen med at spise frokost i Kunstcentrets cafe.

Lørdag og søndag serveres en lækker buffet.
Og så er der så hyggeligt der.








Min tand er en anelse bedre. Måske fordi jeg har vænnet mig til at skåne den? I går tænkte jeg, at det måske bare var en blottet tandhals? Men så ondt kan sådan én vel ikke gøre, hvis jeg ved et uheld kommer til at tygge med tanden?
Jeg har heldigvis en tid i morgen eftermiddag. Almindeligvis er jeg ikke ked af at kommet til tandlæge,  det er bare så ubekvemt at sidde der med åben mund, mens han rumsterer med værktøjet, så det er ikke noget, jeg sådan går og glæder mig til.  Men det gør jeg til i morgen.