mandag, oktober 13, 2008

en stille mandag

Vejret har været i de grå nuancer i dag, og luften er mættet med fugt. Det kan næsten ikke kaldes regnvejr, men vådt har det været og det perfekte vejr til sofahygge med forskelligt læsestof og en hund som fodvarmer. Hyggeligt!!
Det hyggelige forsvandt, da jeg kom til brugsanvisningen på det nye fotoapp.! Grrrr, jeg hader de brugsanvisninger :-(((
Heldigvis er der ikke langt til fotohandleren som på et øjeblik kan vise mig det, som i brochuren er forklaret med mærkelige, fremmede ord.
Da jeg var til træning i formiddags mødte jeg en mand, som var deltager på mit lungeskolehold for 2 år siden. Han sad og kæmpede med sin hosten og sin dyspnø (hold op med at ryge!!!)
Han ønskede, at der var nogen, der ville lave et motionshold for lungepatienter uden for sygehusregi. Det ønske kom i øvrigt altid frem, når et hold sluttede, fordi de var så trygge sammen og oplevede det som meget pinligt med al den hosten og åndenød sammen med andre mennesker. Respekt for ham der alligevel går i Sportscentret.
Men jeg kom lige i kontakt med den der følelse "hvor er jeg glad for, at jeg er færdig med at arbejde" Der er snart gået 2 år, og det er næsten blevet en vane. Heldige mig der har så stor frihed!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar