onsdag, februar 11, 2009

En italiensk etisk sag...

I går døde 38 årige italienske Eluana Englaro efter at have været bevidstløs siden en ulykke i 1992. Hendes familie havde i lang tid ønsket den udsigtsløse behandling med sondemad og væske afsluttet, idet de var overbeviste om, at det også ville have været Eluanas ønske. Familien kunne imidlertid ikke få deres ønske opfyldt og faderen, som var værge for sin datter gik til domstolene for at få sagen prøvet. Udfaldet blev, at familien fik ret til at få behandlingen afbrudt.
Sagen har delt Italien i 2, og familier er blevet splittede i uenighed. Berlusconi udtalte, at ingen i Italien skal dø af sult og tørst.
Paven og den katolske kirke mener, at alle der lever skal behandles. Andre mener, man skal se på værdighed og rimelighed.
Jeg har engang mødt en patient, som havde ligget som permanent vegetativ i 20 år siden han var 18, da han var udsat for en ulykke. Jeg mødte ham fordi, han blev indlagt med en lungebetændelse, da han var sidst i 30erne, men ellers lå han på et plejehjem fuldstændig ukontaktbar. Det var et hjertegribende syn, når hans mor besøgte ham og sad tavs og så på ham. Han blev udskrevet til plejehjemmet igen efter endt behandling.
Jeg tænker også på min bror, når jeg hører om italienske Eluana. Hans skader var så store, så lægerne kunne sige, at han havde mistet sin førlighed og sit sprog. Alligevel håbede vi, han kunne leve og min mor, som lige var flyttet på plejehjem, håbede han kunne komme på samme plejehjem som hende. Han døde efter 6 uger på grund af en lungebetændelse. Hvis han ikke havde været på hospitalet i Supanburi, ca 2 timers kørsel nord for Bangkok, men hjemme i DK havde han nok levet længere. Bagefter forstår vi, det var godt, det gik, som det gjorde. Men det er svært at give slip på ens kære, som ikke er hjernedøde, men alligevel helt uden for rækkevidde.
I Danmark er der ca 300 mennesker i permanent vegetativ tilstand efter en erhvervet hjerneskade. Hvis jeg skulle komme i den situation, så vil jeg ønske, at mine børn sammen med lægerne vil standse behandling med tilførsel af næring og væske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar