søndag, juni 28, 2009

Vejret var med os

Vejret har været en helt perfekt baggrund for jazzfestivalen. Byen har summet af mennesker og musik. Kl. 23 i går aftes var himlem malet i smukke farver, det var lunt og indbydende at være udenfor, og usædvanlig mange mennesker nød det både i teltene og udenfor.
Mærkværdigvis kunne jeg ikke sove i nat og hørte derfor, at fuglene begyndte at synge kl 03.15. Det var en flot koncert, men den varede ikke så længe. Jeg stod op kl.5 og gik en tur ned til vandet. Der var helt stille og en vidunderlig magisk stemning. Man går glip af meget, når man sover den tidlige morgen væk, hvad jeg plejer at gøre.
Vi har hørt jazzmusik og sang fremført af amerikanere, svenskere, cubanere, franskmænd og danskere og sikkert endnu flere og andre. Billedet er en af de få grupper med unge, som festivalledelsen lægger stor vægt på, der skal være plads til. De er rigtig dygtige til at synge, Mads Mathias og Jeppe, som er brødre.
Lillian Boutté sluttede af i eftermiddags. Hun er en lille kvinde med en stor og fantastisk stemme, og hun satte et flot punktum for Riverboat 2009. Vi var også nået til et punkt, hvor vi ikke kunne rumme mere jazz, men vi har rigtig hygget os. Anita og Christina er nu tilbage i København, men vi er klar igen til næste år.

2 kommentarer:

  1. Det lyder til at have været en rigtig hyggelig dag med skønt vejr og god musik. Pragtfulde farver på himmelen, sjovt nok så se´s det mere i Danmark end her, hvor der også bliver tidligere mørkt.

    Hav en god dag.

    SvarSlet
  2. Det er rat, at vejret godt, når man laven festival.Rigtig smukke billeder du har taget.

    SvarSlet