tirsdag, januar 18, 2011

BodyAge

Jeg er 51.
Nej, jeg er jo 66.
For nogen tid siden anskaffede Sportscentret,  hvor jeg træner, sådan et vægtlignede apparat, der kan vise, hvor gammel ens krop er.
Chris MacDonald har brugt BodyAge begrebet til at motivere deltagerne i de programmer, han har haft om livsstilændringer. Det er en måde at måle, om det har nogen effekt at træne og ændre kostvaner. Og de, der har deltaget i hans programmer, har typisk haft en kropsalder, der var 10-15 år ældre end deres kronologiske alder


Jeg er fuld af skepsis over, om sådan et apparat kan måle så mange forskellige ting om ens krops status.
Men jeg skulle da prøve det.
De eneste oplysninger apparatet skulle have, var alder og højde.
Så havde den tal for body fat, body water, bone mass, metabolic age og kalorieforbrug i hvile.
Jeg troede først, det var en fejl, at min kropsalder var 51. Sådan føles det ikke.
Men så kom en rutineret instruktør og lavede testen igen.
Og hun var sikker!
Det er da meget rart at være så ung......
Jeg træner meget i håb om at jeg kan slippe af med smerterne i min slidte ryg.
2 gange om ugen konditionstræning og vægttræning + en zumba time og en pilates time.
Det er også blevet bedre, men jeg skal nok skrue mine forventninger ned.
Og hvad så med de 51?
Jeg har stadig min slidte ryg og mine skøre knogler, og det forhøjede kolesterol og blodtryk.......
Men jeg er jo også 66! Og fungerer godt!

Men fremtidsperspektivet er jo, at vi skal holde os i gang.
Nu er der forslag fremme om, at de veluddannede selv skal sørge for deres træning efter endt hospitalsbehandling.
Og det er et tidspunkt, hvor de fleste ikke har initiativ og overskud til det.
Og på et tidpunkt (hvis vi bliver rigtig gamle) så orker vi ikke.
Skal vi så sidde i vores stol med skyld og dårlig samvittighed og dø i skam over, at vi ikke kunne holde os i gang?
Det er da en ubarmhjertig verden, vi er ved indrette.

7 kommentarer:

  1. Det er da en flot "body-age". Du må passe godt på din krop. Men du er sandelig også flittig på træningsfronten.

    Ja, det er trist, at vi ikke har råd til at genoptræne mennesker, der har brug for det. Eller at vi ikke tager os råd....

    SvarSlet
  2. Iih det var flot, jeg tør slet ikke tænke på min...men nu er jeg flittig med hula'en og Zumbaen og gåture...så må vi se...god dag!

    SvarSlet
  3. Rigtigt flot - men du gør også noget for at holde dig i form; det er vigtigt! Det er jo desværre nok for sent at starte, når man først har været igennem et hospitalsforløb og ikke har energien!

    Måske nogle af disse hospitalsophold også kunne undgås, hvis man holdt sig i god form inden?

    Men selvfølgelig skal samfundet da hjælpe til med den slags - det er vel alt andet billigere end en hospitalsseng!

    SvarSlet
  4. Så flot en BODY-AGE du har, men jeg er også overbevist om, at du hele livet har passet på din krop. Og derudover spiller kosten jo også ind,men det har du helt tjek på.
    Betty, hvordan går det med at sætte billeder ind?.
    Pludselig kan jeg sætte mere end et ind uden at gå tilbage til rediger. dog sker det at der står "afvist af server", men så prøver jeg igen, og vupti - sandelig om ikke teknikken virker igen - helt uden, at jeg har pillet eller trykket ved noget

    SvarSlet
  5. Hvor er det flot.
    Men jeg kan sagtens følge dig i, at det kan være lidt lige meget, hvis ikke man også føler sig som en på 51 :-)

    Jeg håber din ryg beslutter sig for at opføre sig ordentligt igen.

    SvarSlet
  6. Tillykke med den flotte BodyAge, Betty! Jeg har ikke læst om dette begreb før, men det lyder rigtigt, at man kan være i bedre form end normalt for sin alder.
    Det er flot, at du træner så meget og jeg tror, at en del hospitalsophold ville kunne undgås, hvis vi alle var i god form.

    SvarSlet
  7. Tak for jeres kommentarer allesammen.
    Jeg tror på, man kan træne sig til en bedre livskvalitet.
    Jeg fik en skade i min ryg som 28 årig ved en trafikulykke, så helt god bliver den aldrig.
    Men det handler om at have et stærkt muskelkorset.

    Manna, det lyder godt, at du kan sætte flere billeder ind.
    Jeg har ikke prøvet i lang tid.
    Når jeg har sat mere end et billede ind, har jeg været omkring Picasa.
    Måske skulle jeg prøve.

    SvarSlet