torsdag, januar 10, 2013

Hverdagseventyr en onsdag eftermiddag.

Om onsdagen henter jeg Christian i vuggestuen, når han har sovet middagssøvn.
Det tog lang tid at få flyverdragten på i dag og komme afsted fra vuggestuen.
Der er nemlig et tomt skab, og det indbyder i den grad til gemmeleg.
På et tidspunkt snublede han ud af skabet og det gjorde ondt - og gråd og sut og flyverdragt på.

Heldigvis var der masser af vandpytter udenfor.
Og en bambuspind er et herligt legetøj.


Den helt store interesse for tiden er at stå på en stol ved køkkenbordet og 'kokkerere'
Heldigvis var hans mor kommet hjem og kunne fortælle, hvad vi skulle gå i gang med til aftensmad, da vi langt om længe også kom hjem.

Jeg synes, det er så hyggeligt, men jeg er virkelig på arbejde for at passe på ham.
Han har ingen erfaring for, hvad det betyder, når jeg siger 'den er skarp' eller ' det er varmt', så jeg må hele tiden have mine hænder på ham.
Alligevel  kom det lille håndled til at røre ved grydens kant et øjeblik.
Det gjorde ondt og blev lidt rødt, og jeg blev i tvivl om, hvorvidt vores aktiviteter er for vilde.
De er så hurtige i deres bevægelser, de små.

På det her tidspunkt er gryden med indhold ikke blevet rigtig varmt.
Jeg behøver ikke at tænke på at være til stede i nuet sammen med ham.
Det kommer helt af sig selv.
Hvad var det f. eks. for nogle mageløse regndråber, der hang på bladene på en busk, vi kom forbi?
Og hvordan flytter de sig lige over på den lille finger, der rører ved dem?

Og sådan er der utallige små mirakler at opleve.
Jeg er heldig, at jeg har tid til at gå ved siden af ham.

9 kommentarer:

  1. Dejligt at læse, Betty - ja, sådan er der utallige små mirakler at opleve, men det er krævende at passe sådan en lille fyr.

    SvarSlet
  2. I er begge heldig....ååh hvor det er kendte billeder. kram

    SvarSlet
  3. Olof, tak og tak for mad ;-)

    Madame, det er alle de små ting, som vi haster forbi, der bliver tydelige sammen med en lille fyr.

    Lavendel, vi er heldige ;-) Og du kender de situationer sammen med din lille viol. ;-)

    SvarSlet
  4. Livet er fuldt af små mirakler, når man har små børn, men du har et ganske særligt øje for dem :-)

    SvarSlet
  5. Herligt at være med til at opleve verden for første gang - igen - gennem sådan en lille fyrs øjne.

    SvarSlet
  6. Ellen
    Henny
    Små mirakler, som du skriver Ellen, og det er nemlig som at opdage verden første gang, når man følges med en lille fyr, som du skriver Henny

    SvarSlet
  7. dejligt men krævende men sådan en lille størrelse ,

    SvarSlet
  8. Jonna, det er nemlig krævende, fordi man skal være opmærksom hele tiden. Men det er også utrolig hyggeligt.

    SvarSlet