tirsdag, september 24, 2013

De seneste dage


Jeg vil koge de seneste dages oplevelser ned til at anbefale et museumsbesøg og en film.
I Silkeborg har vi Museum Jorn, fordi Asger Jorn var herfra. I 2014 er det 100 år siden han blev født, og det bliver allerede nu fejret med en Jorn-møder-Picasso-udstilling.
Det er stort, at der hænger så mange Picasso billeder lige her i vores lille by for tiden.



Jeg overholdt forbuddet mod fotografering. Der er mange meget spændende billeder.
Udover de kubistiske, surrealistiske billeder, malede og tegnede han også ofte duer. Og et bestemt billede af en due blev symbolet for fred.

Jeg kom til at tænke på denne her graffiti, jeg så på en mur i Bethlem tidligere på året.
Fredsduen i skudsikker vest.

Filmen, jeg har set, som jeg varmt anbefaler, er The Butler.
Den fortæller om en sort amerikaner, som var butler i Det hvide Hus fra 1952 til 1986. Han gjorde tjeneste for 8 præsidenter. Hans liv begyndte på en bomuldsfarm under slavelignende forhold, og Amerikas historie fra raceadskillelse til integration rulles ud omkring den mand og hans familie.
Virkelighedens butler døde i 2010 og oplevede således Obama som præsident.
Filmen er en fri fortolkning af butlerens historie. Forest Whitaker og Oprah Winfrey spiller butleren og hans kone, og de gør det helt fremragende.
Historien om raceadskillelse og apartheid må aldrig glemmes.

8 kommentarer:

  1. Tak for anbefalingerne. Jeg så Jorn-udstillingen på Aros for ikke så længe siden, men vil gerne se ham i Silkeborg også. Og så med Picasso som bonus.
    Filmen skal måske også have en chance. Selvom jeg næsten aldrig går i biffen.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg så også den på Aros. Der er slet ikke Jorn-billeder af det format på udstillingen nu. Men der Picasso ;-)

      Slet
  2. Jeg læste om filmen i Politiken og historien bag - det var gribende. Tak for anbefalingerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg har også læst historien om den rigtig butler, og hvordan en journalist fandt frem til ham. Det er en rørende historie.

      Slet
  3. Så er det jeg ønsker at forestillingen varer lige frem til tiden efter kartoflerne er taget op, for den udstilling vil jeg gerne se. Og det er rart at høre din anmeldelse af filmen, for jeg har hørt at den var for lang, for uinteressant, for dårligt spillet osv. Men jeg vil allerhelst høre en ganske almindelig danskers mening :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, udstillingen varer til 8. dec., så du kan sikkert nå at se den ;-)
      Jeg har også set, at The Butler har fået kritik. Jeg synes bestemt ikke, den var kedelig eller lang. Jeg kiggede ikke på klokken på noget tidspunkt. Jeg er ikke så velbevandret i Amerikas historie, men denne her film skildrer vores egen tid. Den er godt fortalt efter min mening.

      Slet
  4. Så træls, at du ikke måtte fotografere! Filmen lyder rigtig spændende. Den vil jeg gerne se, tak for anbefalingen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, det er en spændende film, synes jeg ;-)

      Slet