mandag, juli 21, 2014

Om en nybagt mor og en duemor ...

Jeg har set det mest utrolige eksempel på, hvordan dyr kan tilpasse sig levesteder, hvor der er trafik og mange mennesker.

Jeg har set det, fordi jeg har været på patienthotellet ved Viborg sygehus.

Årsagen er, at den længe ventede babypige er kommet til verden, og når man bor i Silkeborg, foregår fødsler i Viborg.
Hun er så fin og smuk og alle i familien har det godt, og jeg glæder mig meget over at være en del af den.

Jeg tror, jeg venter med at lægge billede på, til forældrene har vist hende frem.
Men her er udsigten fra patienthotellets restaurant.

Det næste billede er fotograferet fra en patientvejledning og viser den bro, der går fra selve sygehuskomplekset, over vejen, og over til patienthotellet.
Broen er i 7. sals højde og man bliver båret over i en lille kabine.

På skinnerne, hvor kabinen kører, har en due sin rede med tre unger.

Er det ikke utroligt?
Der var ingen, der benyttede kabinen, mens jeg var der, men en sygeplejerske fortalte, at når kabinen passerer reden, så dukker duen hovedet.
'Hvad så, når den forlader reden?' spurgte jeg.
'Så bliver ungerne siddende stille og roligt til moderen vender tilbage igen.'

Det sammen fænomen fandt sted sidste år, da en due også udklækkede sine unger der. Jeg tror måske, det er den samme duemor.

Er det ikke helt vildt?
Jeg står og fotograferer ved den dør, der benyttes for at komme ind og ud af kabinen ved patienthotellet.
Kabinen holder lige over reden, mens folk går ind og ud.

Jeg er bare så imponeret.
Men der selvfølgelig ingenting, der slår mit nye barnebarn og hendes mor og far. De gør det så godt.



10 kommentarer:

  1. Først og fremmest et stort tillykke med dit nye barnebarn - så kom der en lille pige til familien. Hvor er det dejligt for jer alle sammen :-)
    Det er imponerende med den due, men det bekræfter altså lidt min ide om, at duer er dumme :-)
    Dens rede ser ud til at være ret udsat mht. rovfugle - på den anden side er det åbenbart gået uden ungerne er blevet taget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Det er dejligt, at alt er gået godt. Og det bliver spændende at lære en lille pige at kende.
      Måske er duen ikke så dum. Den har bygget rede et meget trafikkeret sted, hvor rovfugle sikkert ikke tør komme ;-)

      Slet
  2. også stort tillykke herfra og jeg ved ikke om duer er dumme, vi ha r en halv snes stykker og hvis de var dumme blev de da væk når de fløj omkring og det sker aldrig. deres rede er aldrig noget særligt sommetider kun et par strå på et bræt, men de passer altid deres unger godt og omhyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miss.Møllebo.
      Jeg er vokset op med duer, og har ikke tænkt, de er dumme. Men der er selvfølgelig ikke så meget plads til hjerne i de små hoveder ;-) I hvert fald er de rigtig gode til at finde hjem og bliver, hvor de hører til. For ikke at tale om brevduer. De har sådan et indbygget kompas. Jeg hører til de få mennesker (tror jeg), der synes, duer er hyggelige at have på sin matrikel. Det kan så ikke lige lade sig gøre her, hvor jeg bor.
      Det er utroligt, så lidt duerne gør ud af deres reder. De er ikke særlig komfortable ;-)

      Slet
  3. Et kæmpe stort tillykke med familiens nye prinsesse.

    Og sikke da et skørt sted at bygge rede for en duemor. Men hun ville jo nok ikke gøre det igen, hvis det ikke gik godt sidste år. I øvrigt er det da også en mærkelig konstruktion med en "vandret elevator" i 7. sals højde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, Det er bare så dejligt med en lille pige.
      Det er tilsyneladende et udmærket sted for en due at udfolde sit familieliv. ;-)
      Ja, det er en usædvanlig konstruktion. Måske er det billigere end at grave en tunnel under vejen? Jeg kørte med det lille tog, da Christian blev født, og man føler sig meget i luften svævende. Ikke godt, hvis man lider af højdeskræk.

      Slet
  4. Tillykke med dit nye barnebarn, Betty!
    Jo, det var da et utroligt sted at have en rede. Vi har en solsorterede carporten, og det er heller ikke særligt smart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Vi nyder, at ventiden er forbi, og at det hele forløb godt.
      Det er sjovt, I har en solsorterede i carporten. Det må betyde, at fuglene er meget trygge. Det har de jo også god grund til hos jer - altså, lige bortset fra kattene. ;-)

      Slet
  5. Tillykke med det nye barnebarn - og så en lille pige til at komplementere drengebørnene. Det bliver uden tvivl en dejlig og lidt anderledes oplevelse med en pige i familien.

    Det var ret smart med den kabine - men mindre smart med duen midt på skinnerne nærmest. Måske er den så klog, så den tænker, at alle andre synes, at det er for dumt, og dermed kan beskytte sine unger?

    SvarSlet
  6. Tak Nille. Det bliver helt sikkert dejligt med en pige blandt drengene.
    Jeg er tilbøjelig til at tro som dig, at duen har opdaget, den er i sikkerhed deroppe med trafik og mennesker. Men mærkeligt alligevel ;-)

    SvarSlet