torsdag, december 04, 2014

Kongestolen - fødselsdag igen, igen.

I børnehaven er der en kongestol. Den er malet hvid, har rødt betræk og en guldkrone på stoleryggen.
Her er det meningen, at fødselsdagsbarnet skal sidde, mens der bliver sunget, fortalt historie og overrakt gave, som er et lille hæfte med de sange, der bliver sunget i børnehaven.

Mattias havde på forhånd snakket om kongestolen og glædet sig til at sidde i den, men da stunden oprandt, var han lidt betænkelig ved det.
På et tidspunkt tog han alligevel plads i stolen.


Men det varede ikke længe.
Det var ikke rart at være midtpunkt.












Så var det bedre at stå ved siden af, mens der blev fortalt historie. Det var også på det tidspunkt, det blev bestemt, hvem drillenissen skulle hjem og overnatte hos.






Bagefter blev der spist madpakker, pølsehorn og en lille
chokoladenisse.
Lykken er at være den, der deler ud.

3 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud. Dejligt at se, at det ikke er helt forbudt med lidt sødt.

    SvarSlet
  2. Forsinket tillykke med Mattias, det ser ud til at dine pølsehorn blev nydt og som Eva siger, godt at de gerne må få lidt sødt. Ja man kan godt blive helt betænkelig, når al opmærksomhed samler sig om en :-)

    SvarSlet
  3. Søde lille fyr :-)
    Jeg siger med Eva og Lene, at det er helt rart at høre om en ikke totalt overfrelst børneinstitution, hvad lidt slik angår :-)

    SvarSlet