søndag, oktober 11, 2015

Efterårsferie med sol.

Morgentågen lå stadig som et tyndt slør over Almind sø lidt før kl 9, da jeg var klar til en morgendukkert.

Der er forbavsende mange mennesker på færde sådan en søndag morgen.
En flok mænd var lige stået op af vandet efter en løbetur.
En lille grupper kvinder stod og drak varm te efter deres badetur.





Længere tilbage i området var der morgengymnastik.

Jeg gætter på, at deltagerne der også slutter af med en badetur.





Jeg fik gode råd af en erfaren, mangeårig helårsbader i dag.

Bl.a. at jeg skulle medbringe badetøfler til at stikke fødderne i, så snart jeg kom op af vandet.
Jeg mærkede i dag, at mine fødder var kolde i lang tid.
Jeg synes jo ikke, man skal bade alene, men netop ved Østre, er der altid mange mennesker.
Jeg har ikke undersøgt klubberne endnu, men det vil jeg se på.
Det er oftest spontant for mig, når jeg vil have en dukkert.

I eftermiddag har min bror og svigerinde inviteret på gåtur og kaffe.
Det kunne ikke være bedre vejr.

Johannes far sendte mig lige det her søde billede med teksten:
"Hej mormor. Kommer du snart og sorterer nogle sten?"



Det vil jeg rigtig gerne. Om et par dage.

At sortere sten sammen med Johanne, er da noget af det bedste.


I Vorupør er der høj sol, hører jeg.

Det må være kompensation for det dårlige vejr i sommerferien i juli.

God efterårsferie til jer, der er så heldige at have ferie nu.

6 kommentarer:

  1. Du er så sej med det badning, jeg får lyst til at udfordre mig selv, men Vesterhavet er lidt for stor en mundfuld alene. God stensortering, når du kommer så langt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg synes heller ikke, du skal gå i Vesterhavet alene.
      Tak, jeg er sikker på, det bliver en god stensortering. ;-)

      Slet
  2. Det der stensortering lyder mægtig hyggeligt.

    SvarSlet
  3. Du er så sej, med din badning.
    Dejlige billeder du har fået skudt :-)

    SvarSlet
  4. Abildjyden, tak for 'roserne' ;-)

    SvarSlet