tirsdag, februar 09, 2016

Lidt om det hele.

Er det nu også nødvendigt, det siger mig noget?
Spørger jeg sommetider mig selv, når der kommer en ny udstilling på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Det var i hvert fald sådan, jeg tænkte første gang, jeg så udstillingen med Erland Knudssøn Madsen.


Men når nu jeg har alle muligheder for at få udvidet mit univers, så ville det da være dumt ikke at bruge dem.

Derfor var jeg med på en rundvisning, som kunsteren selv stod for i lørdags.

Her er det livshjulet på gulvet og på væggen en slags collage, der er fragmenter af sommerfugle.
Sommerfuglen som symbol på, hvor skrøbeligt livet er.




Det var en rigtig spændende omvisning i de mange værker, som selvfølgelig knytter sig til Erland Knudssøn Madsen oplevelser og erfaringer. Hans optagethed af vores eksistens.
Hans skulpturer står mange steder i det offentlige rum.
Her fortæller han om hjertet.

Ikke i den romantiske form, vi kender.

Men sådan som det rigtigt ser ud.
Han kalder billedet Ur Blues Hjerte.

Der er indlejret meget i hjertet.

Det her har noget at gøre med Thy, hvor han bor.

Jeg måtte tilbage om søndagen for at se lidt mere og tænke over det, jeg havde hørt


Det passede lige sådan, at Mattias og hans mor stødte til ved frokosttid. Cafeen serverer en dejlig buffet.

De seneste to dage har været præget af, at jeg har passet Johanne. Hun har feber og hoster som en søløve. I morgen tager jeg nogle timer igen. Bedstemor kan i morgentimerne. Det er dejligt, når vi kan hjælpe hinanden.
Jeg har også fået mit søbad i dag.
I søndags var Chrs mor med ude ved søen. Hun trængte til lidt frisk luft, da begge børn var syge.
Hun kunne også sørge for dokumentation.  ;-)



5 kommentarer:

  1. Man får helt sikkert meget mere ud af at høre kunstnerens forklaring på sin kunst. Jeg synes jo bare, at 'rigtig' kunst ikke burde behøve at blive forklaret ;-)
    Den badebro ser glat ud - nu må du love mig ikke at komme til skade, når du færdes på den.
    God bedring til dine stakkels syge børnebørn!

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg kan rigtig godt følge dig i den tanke, at kunst ikke behøver at blive forklaret. Jeg oplever også tit, at forskellige kunstarter siger mig noget. Og det er godt.
    Når nu jeg har udstillingerne på Silkeborg Bad så tæt på, så er det interessant at finde ud af, hvad ikke så tilgængelige kunstnere har tænkt.
    Nej, jeg vil ikke falde!!
    Broen er ikke glat nu. Den var, da der var frostvejr.
    Tak for god bedring til børnebørn. En er i bedring. En anden er ikke endnu.

    SvarSlet
  3. Jeg er altså en smule misundelig over, at du kan passe syge børnebørn. Det kan jeg desværre ikke træde til med, og det ville jeg ellers så gerne.
    Hvor er det skønt, at I også kan være med til rundvisninger, - det må give en helt anden dybde, når I går rundt blandt værkerne. Det ser ud til at være noget flot og stort, der er hængt op, - og det klæder rummene.
    God bedring med de små.

    SvarSlet
  4. Tak. Jeg kan godt forstå, du er misundelig og gerne ville, du kunne passe syge børnebørn. Du er så ung endnu, at du arbejder - og de er for langt væk, gætter jeg.
    Jeg holder meget af rundvisninger, og den mulighed det giver for at forstå et andet menneskes tankegang og kreativitet.

    SvarSlet
  5. Der er visse kunstnere, der skal fortælle tankerne omkring værkerne, før jeg kan finde min indre fantasi, en titel er ikke altid nok. Dejligt du kom på denne rundvisning.
    Øv med sygdom blandt børnebørnene, og godt i er 2 der kan lappe over. God bedring.
    Seje seje vinterbader.

    SvarSlet