tirsdag, juni 14, 2016

I 50års-boblen.

Hvem kan mon samle sådan et opbud af papparazi'er???

Jeg har været i "for-50-år-siden-boblen."

Det er 50 år siden, jeg blev færdig med min fysioterapeutuddannelse. I den forgangne weekend har vi været  samlet.
Vi var 15 gamle klassekammerater, hvoraf nogle af dem havde ægtefæller med.

Billedet er såmænd de trofaste medfølgende ægtefæller.

Læg lige mærke til hvor veludstyret 70+ folket er, når det gælder elektroniske udstyr. Hvem kunne have forestillet sig det for 50 år siden??

Vi er fotograferet på den trappe, hvor vi for 54 år siden stillede op til det første gruppebillede.
Vi har haft 9 træf i løbet af de mange år. Et par gange med 10 års mellemrum og et par gange med 1 års mellemrum.
I det daglige tænker jeg nok ikke så meget over, hvor gammel jeg er. Men sådan en weekend sammen med jævnaldrende sætter fokus på alder og den vemodige kendsgerning, at vi er gamle.
Efter en dejlig, hyggelig weekend med en masse samvær, er jeg kommet til at tænke på, hvor betydningsfuldt nuet er.
Det er fint at have gode minder. Jeg har også haft et godt arbejdsliv. Jeg har været med til at udvikle og igangsætte. Jeg har en bunke kursusbeviser. Jeg har været glad for det, jeg har stået for. Men det er ikke vigtigt for mig i dag. Det vigtige er de nære relationer og hverdagen i dag. Kærlighed i nære relationer er vigtigt hele livet igennem. Måske bliver det særlig tydeligt, når man bliver gammel.
Deres udsendte står midt i billedet ... Panasonic (som jeg står med i hånden) og jeg er uadskillige. Alligevel skete det for første gang, at jeg glemte at få mit fotoapp. med hjem.
Jeg er uden Panasonic. Det er på vej med posten, eller hvem det nu er for tiden.

10 kommentarer:

  1. Sikke en masse mænd på dit hold. Sådan ville det sandsynligvis ikke se ud i dag, hvor kvinderne har sat sig grundigt på rigtig mange uddannelser.
    Du har ret i, at det er nutiden, der betyder mest, når man bliver ældre. Selvom man møder nogle gamle, som hæger sig fast i fortiden, og slet ikke kan nyde nutiden, fordi alt var bedre i gamle dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, mændene er pænt repræsenteret ;-) Der ville have været 9 kvinder mere, hvis alle de, der var på afslutningsbilledet, havde været med.
      Livet er i nutiden ;-)

      Slet
  2. Jeg tænkte det samme som Eva, og spurgte lige yngste der sluttede på Via University i Holstebro, hvor det er følgende fysioterapeut/ergoterapeut/sygeplejeske/socialrådgiver og pædagog uddannelser der har sæde, som hun mener er det 80% kvinder og 20% mænd, måske endda færre mænd. Mænd vælger ikke professionsbachelor uddannelser, hvorimod kigger vi på skolerne med håndværker uddannelserne, så er det 90% mænd måske endda højere.

    Dejlig weekend, og kan kun bekræfte, elektronikken har vundet indpas, i dag udvælger vi få billeder til fremkaldelse på papir, deler ud af vore hyggelige stunder på blogs, instagram, facebook, snapchat profiler, hvad bliver det næste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, som jeg skrev til Eva, så ville der kunne have været flere kvinder på billedet. Dengang var mændene orienteret mod at starte egen klinik. Altså, de var også forretningsinteresserede. Mange havde flere ansatte. Sådan er det nok stadig, men der er også kvinder, der starter klinik selv. Nu tiltrækkes mænd af den idrætslige del af uddannelsen og de muligheder. der ligger i at blive trænere. Der er meget lidt massage i behandlinger hos fysioterapeuter i dag. Det var en vigtig del dengang. Varme pakninger og massage var midlet mod smerter i bevægeapparatet. Der har nok altid været flere mænd på fys-uddannelsen end på ergo/sygepl/pædagog og socialrådgiver-uddann.
      Ja, hvad bliver det næste?? I forhold til, at vi deler billeder og oplevelser nu på mange medier. Tit kommer der jo en modsætning. Det kunne måske blive et stort behov for at værne om privatlivet?

      Slet
  3. Det er da rigtigt, at dåbsattesten siger, at I er blevet gamle, men du er altså en flot kvinde, Betty. Du har en figur, som mange langt yngre kvinder ville misunde dig!
    Og ja, det er pudsigt at se, hvordan (køns)rollerne har fordelt sig forskelligt med tiden.

    SvarSlet
  4. Tak Ellen for din flotte kompliment. Et billede er et glimt af et øjeblik. Og jeg viser det mest fordelagtige. Det kan jo diskuteres, om det er fair? Men tak, jeg labber den i mig ;-) ;-)
    I forhold til de øvrige mellemlange uddannelser, har fys-uddannelsen altid været mere populær hos mænd end sygepl/pædagog osv.

    SvarSlet
  5. Tillykke med jubilæet. Hover er det flot, at I har kunnet samle så mange :-)

    PS: Flot kjole!

    SvarSlet
  6. Tak Frue ;-) Ja, det var dejligt, vi var så mange.
    Kjolen er anskaffet for 3 år siden, da min datter blev gift. Men den dur stadig ;-)

    SvarSlet
  7. Hvor ser du bare dejlig ud, den kjole klæder dig utrolig godt. Jeg ser nærmest kun kvindelige fysioterapeuter på sygehuset, og mon ikke der er flest af de kvindelige studerende i dag. Det har jeg indtryk af fra min niece, som er fys. studerende

    SvarSlet
  8. Lene, jeg ved jo ikke så meget om det mere ;-) Det må være sådan, som du ser og hører.
    Tak for kompliment ;-) Jeg havde så svært ved at finde en kjole dengang for 3 år siden, da min datter blev gift. Det blev virkelig et pres for mig, men det lykkedes. Nu skal jeg bare ikke lægge mig mere ud. Den strammer en anelse, hvad den ikke gjorde dengang ;-)

    SvarSlet