torsdag, september 22, 2016

Dengang i 1950'erne

Dengang i 1950'erne havde vi ikke bil derude på landet i det lille husmandssted.
Men der kom en rutebil forbi to gange om dagen.
(Billedet er lånt fra Lokalhistorisk Arkiv, Thisted kommune)
Jeg kender ikke personerne på billedet.

Rutebilen kørte fra Thisted over Vang, Vangså, Tvorup og tilbage til Thisted.
Vi var yderst sjældent i Thisted, der lå 17 km. væk.
Men når vi skulle med, så stod vi ikke derude på vejen og ventede. Der var en køreplan og et bestemt tidspunkt, rutebilen kom forbi vores hus, men det kunne nemt afvige.
Aftalen var, at når der stod en stol i vores indkørsel, betød det, at én skulle med og chaufføren
standsede og ventede, til vi kom ud.
Rutebilen fungerede også som avisbud. På eftermiddagsturen var der en bunke aviser med til de, der abonnerede på Thisted Amts Tidende. Chaufføren kastede avisen ud af bussen ved de respektive indkørsler. Vi havde i nogle år en schäferhund, der hed Bill. Den kunne gå ned til vejen og hente avisen. Den forventede så også en kage, når den kom og afleverede avisen. Det var især min bedstemor, der stod for det. Hun boede hos mine forældre de sidste 5-6 år af sit liv og døde i 1967.

Et meget yndet leg dengang var at samle på bilnumre. Vi satte os i vejkanten med en blyant og en lille notesbog og så noterede vi nummeret, når der kom en bil forbi. Der kom ikke mange biler den vej. Men der var status i at have mange numre i sin bog. Vi kendte som regel, de biler der kom forbi. Dengang kunne man ud fra nummerpladen se, hvilket amt bilen kom fra. Det var spændende, når der kom en bil fra et andet amt.
Det var iøvrigt en grusvej, der førte forbi vores hus. Jeg ved ikke, hvornår der blev asfalteret?
Jeg har tidligere skrevet om  DENGANG HER.

6 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg, er selv vokset op i en lille landsby i vestjylland, med rutebil til Holstebro, hvor vi også kom et par gange om året. Kan huske at det var bedste at skrive nummerplader søndag eftermiddag, når folk var på søndagstur, var det mon vores Pokemon?

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er sjovt, du sammenligner med Pokemon. Men genstanden er nok underordnet. Det er jagten på trofæ, der betyder noget. Bilnumre eller Pokemons.
      Det var i hvert fald noget, vi var optaget af ;-)

      Slet
  2. Vi samlede også bilnumre. Sikke en skør beskæftigelse.

    SvarSlet
  3. Eva, ja skørt set med nutidens øjne ;-) Men et udtryk for, at børn finder ud af at bruge de muligheder, der er.

    SvarSlet
  4. Jeg har også samlet på nummerplader og det var lykken, når der kom biler langt fra :-)

    SvarSlet
  5. Sjovt nok havde jeg også en bog/hæfte hvor jeg skrev nummerplader ned, det var så sjovt om sommeren, for da kom der rigtig mange tyske turister gennem min by, især lørdag formiddag. Så sad jeg på en stol på fortorvet i centrum af den lille provinsby og skrev ned :-)
    At rutebilen leverede avisen og lignende det husker jeg, havde en farbror og tante der boede 11 km. fra den lille provinsby, hvor jeg benyttede rutebilen. De kom forøvrigt ind til den skole jeg gik på efter 7. klasse. Måden du beskriver det på tænker jeg på den gamle film Bussen fra 1963.

    SvarSlet