søndag, oktober 23, 2016

Der er ikke noget nyt i det ...

Når man alligevel bliver våd, så er det sådan set lige meget, at det regner.
Det var vi enige om - vi der var på badebroen i dag i regnvejr.
Jeg har kun badet en gang i denne her uge. Og en gang i sidste uge.

Jeg ved ikke, hvorfor det er lidt svært for mig at komme afsted. Det føles ligeså opkvikkende og friskt som altid.
Men nyhedens interesse er der selvfølgelig ikke.
Jeg tænkte alligevel i dag, at jeg vil derud igen i morgen.

Og det er ikke vejret, der afgør det.



I sidste uge var der ungersvende på badebroen. Jeg tror, de var nybegyndere. Det var vist lidt svært for dem.

8 kommentarer:

  1. Du er jo bare sej! Jeg har slet ikke været i denne sæson. Måske er det fordi, jeg kun var i vandet én gang denne sommer, så jeg har slet ikke haft lyst. Men jeg har beholdt medlemsskabet af badeklubben i håb om, at det ændrer sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det kan være lysten pludselig opstår? Jeg har været der igen i dag. Men jeg vil gerne finde en at gå sammen med. Samtidig så kan jeg godt lide det spontane. At jeg lige pludselig bestemmer mig. Jeg har opdaget, at andre vinterbadere, jeg tilfældigvis snakker med ude ved søen, har det på samme måde. Og så er det jo lidt svært at aftale noget.

      Slet
  2. Det at holde ved, med den lille dukkert om det er sommer og 25 grader udenfor eller det er vinter og minus 10 grader, det er så sejt. "Hatten af"

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin - tak for hatten af ;-)
      Det føles ikke så sejt.

      Slet
  3. Du er så sej, at du holder ved, om det så bare er en gang om ugen. Mit mål er i denne ferie, at jeg skal have dyppet kroppen i Vesterhavet, men jeg er en kylling, er ikke så glad for havet her om efteråret og slet ikke alene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, du skal ikke bade i havet alene. Jeg bader i en sø, hvor der hele tiden er gående eller badende folk. Havet er også mere voldsomt. Måske er det ikke lige for tiden, du skal ;-)

      Slet
  4. Du ville også bare have risikeret at glide på den bladglatte badebro ... godt du holdt dig i skindet, Betty :-)

    SvarSlet
  5. Ellen, jeg har badet - både i går og i dag ;-) Så jeg holdt mig ikke i skindet.
    Jeg mærker ikke, at broen er glat af blade. Det er den, når det begynder at fryse.

    SvarSlet