fredag, november 24, 2017

Brikkerne faldt på plads.


Der var mange brikker, der skulle falde på plads i går, før jeg sad i Herning kirke sammen med mine to døtre og ventede på Anne Linnet.

Men alle aftaler lykkedes, og det var dejligt at være i god tid, ca en halv time før koncerten begyndte.

Vi sad i sideskibet, og selv om det selvfølgelig ikke var som at sidde på første række, så var det udmærket.

Jeg var spændt på, om den smukke Stjerne Over Betlehem, som vi synger i koret, var med.
 Det var den. Teksten fortæller tydeligt om en afdød, der er stærkt savnet. Vi fik historien om, hvem den handlede om. Efter samarbejdet med Johannes Møllehave i 1980erne, bevarede Anne Linnet kontakten og venskabet med ham og hans kone Herdis. Da Herdis døde, faldt Johannes helt ned i kælderen. Anne Linnet skrev om længselen og den elskede, der ikke længere kan nås. Mange vers. Bl.a. "Åh, måske på nattehimlen/ Stjerner over Betlehem/ Kan jeg mærke hendes varme/ Og fortrænge længselen"og omkvædet " Stjerne over Betlehem/ Du må vise vej igen/ Være håbet jeg kan se/ I mørket"
Jeg lægger altid så meget mærke til teksten og synes, jeg mangler noget væsenligt, hvis jeg ikke hører eller forstår den. I går aftes var der et hæfte med syv sange/salmer, og vi blev hele tiden opfordret til at synge med.
Det var en dejlig koncert. En julekoncert. Som min ældste datter sagde, så rammer Anne Linnets stemme lige ind mellem ribbenene.
Vi fik også historien om hendes forhold til kirken. Som barn var hun med sin farmor i kirke, men hun forstod ingenting. Hjemme igen, spillede og sang farmor de salmer sammen med hende, der var blevet sunget i kirken. På den måde kom hun til at kende salmebogen godt.
Hun arbejder på en samling salmer, der udkommer næste år eller i 2019. Jeg tror, hun sagde 14 salmer.
Efter koncerten spiste vi på en italiensk restaurant. Jeg glædede mig over at være inviteret og være sammen med de to i en voksenkontekst.

Jeg hentede Johanne tidligt i børnehaven i dag.
Hun hoster stadig meget, især om natten. Men hun leger og spiser godt.

Vi brændte et par stjernekastere af hjemme hos mig.
Johanne synes, det er så flot. Men lidt farligt og spændende.
Jeg lagde mærke til, at den røg eller os, de udvikler, provokerede hosten.




Senere så vi film om Cirkeline.


Den rigtige siddestilling findes ikke.

(For 50 år siden lærte vi dog på fysioterapeutuddannelsen, at der var en korrekt siddestilling)

For længe siden er den teori forladt.
Nu ved vi, det er godt at skifte stilling. Og den bedste stilling er den næste.

Det er børn eminente til.

















onsdag, november 22, 2017

Dagens input.

Jeg har været til et meget interessant foredrag i dag med titlen Livshistorien.
Dorthe Kirkegaard Thomsen er forfatter til den lille bog i serien Tænkepauser, som udgives af Aarhus Universitet.

Det er ikke kun de berømte og kendte, der har en historie at fortælle.
Vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet.

Dagens foredragsholder, der er lektor på Aarhus Uni,
 fortalte, at forskning i livshistorier er et relativt nyt felt. Livshistorien antages at være sammensat af erindringer, kapitler, refleksioner, selvbilleder og temaer, men som forsker kan man ikke direkte observere livshistorien eller placere den under et mikroskop eller analysere den kemisk.
Jeg tror at alle, der sad og lyttede til foredraget, tænkte på deres egen livshistorie. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg synes, jeg har oplevet så meget, siden jeg var barn på husmandsstedet i Thy. Der er sket meget i samfundet og i mit liv. Det kunne være sjovt at systematisere det ...

Jeg har også set film om Cirkeline og hendes ven Frederik i dag. Johanne har ikke været i børnehave. Hun har en voldsom hoste, som hun ikke kan slippe af med. Hun lyder som en søløve. Jeg afløste hendes far, der var hjemme hos hende i formiddags. Cirkeline er stadig et hit, som hun var, da mine piger var små.
I morgen stykker vi vist en pasning sammen - hendes mor og jeg.




tirsdag, november 21, 2017

Stemning her og der.

I de seneste fire uger er mit blik faldet på Rune, hver gang jeg kiggede ud af vinduet.

Jeg har såmænd tænkt på, om det ville få indflydelse på, hvor jeg ville sætte mit x på stemmesedlen?

Jeg vil ikke afsløre, hvor det blev sat, men jeg stemte på to forskellige partier, dvs. jeg stemte personligt på  to kandidater, der repræsenterede hvert sit parti i kommunen og i regionen.
Jeg er ikke en kernevælger. Der findes ikke et parti, hvor jeg kan gå ind for hele programmet.
For mig er det vigtigt, at det ikke er en polemisk person, men én der kan samarbejde på tværs.
Stemmesedlerne er alenlange. Jeg kiggede lidt på de, for mig, uforståelige.
Fx liste Q med Afskaf Tvangsklasser. Der var kun en enkelt opstillet. Kan sådan en person mon overhovedet komme til at bruge, de evt. stemmer han får?
Nu har jeg googlet og set, det handler om at gøre skolegangen mere fleksibel efter 7. klasse. Noget der især vil komme nogle drenge til gode. Det lyder jo fornuftigt nok.

Efter stemning og træning, var jeg klar til at køre med til Give, hvor vi fik en lækker frokost og igen var en tur i Wittenberg og omegn. Eller det føltes, som om vi næsten lige havde været der, selv om det var sidste år. Det var en hyggelig eftermiddag med god stemning, og værten var glad for de to Luther-øl.

mandag, november 20, 2017

En heldig dag.

Hvad skal man finde på som 'værtindegave' til en mand?
Blomster og chokolade kan vel altid bruges?
Hans har inviteret til frokost og billeder. Vi er en lille flok, som har været i rejseselskab med ham et par gange, og han har haft inviteret os tidligere til en lignende komsammen.

Denne her gang gælder det billeder fra Luther-land og genopfriskning af en rejse sidste år.
Jeg har været på udkig efter øl eller vin med Luther-etiket på, men eftersom reformationsfejringen er forbi, har jeg ikke haft held med mig.
I dag gik jeg ind til Vinspecialisten i Vestergade. Jeg forventede ikke, de havde øl. Men de havde et stort udvalg i et lokale bagved. Og jeg følte mig meget heldig.


En flaske med årstallet 1517 og en med Lutherrosen.
Så kan det ikke blive mere autentisk.
Jeg glæder mig til at troppe op med dem.
















Jeg var ikke så heldig senere på dagen, idet jeg kom til at starte en finvask på 60 grader. Arrrhh altså!
Vi har fået nye maskiner i vores fælles vaskeri, og der er ingen anvisninger på, hvordan man skifter program eller standser en vask.
Heldigvis var der hverken uld eller silke blandt tøjet, og det hele så normalt ud, da det kom ud af maskinen.
Så egentlig var jeg ret heldig der også.

Da jeg hentede Johanne i dag, spurgte en pædagog, om jeg ville hjælpe dem d. 13. december, da institutionen er inviteret til et arrangement i kirken. De har brug for nogle voksne hænder for børnene at holde i. Jeg har været med til det før for et par år siden, og det var hyggeligt.
I år er jeg ikke helt sikker på, om jeg kan gå distancen?
Men jeg vil tage det som et mål for min træning. Jeg får ikke gået nok. Nu har jeg et mål. Og der er ca tre uger til, så der er god mulighed for at finde ud af det.


søndag, november 19, 2017

Ost i massevis.

 Grunden til, at jeg fredag aften kunne skrive, at jeg var så godt med i forhold til gæste-forberedelser, var, at jeg ikke selv lavede mad til lørdags-frokosten.
Jeg var blevet anbefalet at prøve tapas/osteanretningen fra Lading Mejeri som har en lille butik her i byen.
Der var et lille udvalg af pølser og et stort udvalg af oste sammen med mange små glas med tilbehør.
Jeg havde suppleret med en færdig salat fra coop. Den med hindbærdressing, pærestykker og røgede mandler samt forskellige slags grønt. Jeg overvejede også, om vi skulle have haft en marineret sild?
Men det undlod jeg.
Til kaffen havde jeg lavet en blommetrifli (de sidste frosne fra mit træ) med makronrasp og flødeskum.

Det er den slags mad, man sidder længe over og smager det ene og det andet og hygger sig.
Det var begyndt at skumre, da vi kom i tanker om, at håndværkermanden ville skifte min gamle loftslampe i soveværelset ud med en anden. Det lykkedes fint, selv om lysforholdene ikke var optimale. Nu er Christian fri for den lampe, han syntes lignede onde øjne, der kiggede på ham.

Vi var fem, og vi spiste ikke op. Min nabo har været til te og ost i eftermiddag.
Det, jeg manglede ved den anretning, var information om ostene. Vi kunne selvfølgelig smage, at den grønne var basilikum og den gul-orange var chili. Den lilla smagte af timian og solbær?,  mente én af os. Det er måske for omfattende, men en lille følgeseddel ville være godt.

Mattias var her et par timer om formiddagen.

Han medbragte nogle kager, der skulle dekoreres og pyntes. De blev bagt i skolen fredag aften, da der var spise sammen/bage og hygge for forældre og børn i 0. klasse. Pyntningen blev ikke nået den aften, men vi klarede det.
Klasselæreren vil læse historie og julehygge i december måned. Hvert barn skal medbringe en kagedåse med 24 kager, hvoraf én så må spises hver dag til hyggearrangementet.
Kan kager egentlig bevare deres sprødhed, når de   har glasur og skal gemmes?


fredag, november 17, 2017

Det var jeg glad for - og en enkelt uglad situation.

Det var jeg glad for i dag:

- Det blæste koldt ude ved søen, og det betød at algerne var væk :-)

- Værkstedet ringede, at min bil var færdig. Dog ikke helt, men jeg kan fint køre i den. De mangler en lille reservedel, så jeg vil blive indkaldt, når den kommer.

- Jeg har gjort rent og forberedt mig til gæster til frokost i morgen. Jeg er så klar, at jeg godt kan passe Mattias et par timer i morgen formiddag. Han medbringer dej, de har lavet hjemme, så vi skal nok bage pebernødder.

- Det er en uge siden, jeg faldt og fik en hudafskrabning på højre knæ, men jeg kan mærke, at det ikke bare er en hudafskrabning. Det gør ondt at bøje knæet, og det gør generelt ondt i det. Jeg tror dog ikke, der er sket en skade. Det er bare forslået. Og så er det, at jeg er rigtig glad for, at jeg ikke har slået begge knæ på en gang. Nu er det 11 måneder siden, jeg kom til skade med venstre knæ, så jeg skal snart til Viborg sygehus til undersøgelse for at fastslå, om jeg har mén efter det, hvad overlæge Steffen forudsagde, jeg ville få.  Knæet er ikke, som det var før, men det fungerer godt. I hvert fald til hverdagsbrug.

- Jeg har købt en amaryllis med to knopper. Og en rød julestjerne. Og et par små lysguirlander, som kan lægges ned i en vase eller skål.

Men det her var jeg ikke glad for i dag:

Jeg har fået en mail fra Hasseb, min forsikringsmand. Det viser sig, at det reg.nr., Nagel Logistik har opgivet på den lastbil, der kørte ind i min bil, ikke er et aktivt nummer. Det har sidst været aktivt i januar.
Mon de fusker med deres indregistreringer? Men det kan vel ikke være mit problem? Jeg har skrevet tilbage til Hasseb, om ikke han kan tage kontakt til Nagel Logistik? Det forventer jeg, han gør.

Alt i alt har det været en glædelig novemberdag.
Jeg har ærgerligt nok ikke fået fotograferet mine glæder :-)

Men under oprydningen fandt jeg et gammelt billede, hvor jeg er sammen med min bror og vores kusine.

Det er så sjovt at se.
Min kusine, der er 12 år ældre end mig.

Aldersforskellen er tydelig.














Her ses vi sammen i august i år.

Aldersforskellen er blevet noget udvisket med tiden.







torsdag, november 16, 2017

Det var den slags alger.

En biolog fra kommunen har svaret på min mail vedr. algerne i Almindsø.

Den brune substans er en art af blågrønalger, der hedder Planktothrix rubescens.
Hun skriver, at det ser ud som, den har fået fodfæste i søen, så vi vil nok fortsætte med at se opblomstringer af arten i vinterperioder.
Der afledes ikke spildevand, vejvand eller lign. som kan forurene søen.
Den forværring vi ser, skyldes muligvis det rekreative tryk (fx mange badende, hunde i vandet, fodring af ænder, brug af søen som toilet m.v.)

Så altså, en menneskeskabt overbelastning af miljøet ved og i søen.
Det samme som sker rundt om i verden i populære storbyer og særlige naturområder. Vi er blevet for mange, der slider på vores jord.


Sidste gang der var alger derude, var i april måned. Da var de røde, hvor de nu var brune.

Jeg hentede Chr. i skolen i dag. Torsdag er biblioteksdag. Det er en meget spændende dag. Man afleverer de bøger, man har haft hjemme, og man kan låne tre nye bøger.

Vi læste et afsnit i bogen om Grønlands dyr. Det, der handler, om den plettede sæl. Det er forunderligt, hvordan sælen (og andre dyr) tilpasser sig levevilkårene der, hvor de er.
Vi læste den drabelige historie om dengang Thors
hammer blev stjålet af jætten Trym.

Chr. har set en filmatiseret udgave af historien og ifølge ham, var bogen ikke nær så god som filmen.

Endelig kiggede vi på tre sider i Flunkerne. Det handler om at finde små figurer, der er gemt i et mylder af flunker i  forskellige aktiviteter. Ikke overraskende så var den seksåriges øjne bedre og hurtigere end mormors.

onsdag, november 15, 2017

Vi har været lydhøre ...

Om tirsdagen er der mulighed for kaffe og blødt brød om formiddagen i Sportscentret.

DagligBrugsen sponsorerer, og det er vældig hyggeligt i sofaen med kaffe i kruset.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da to, også ældre herrer, kom og satte sig ved siden af mig, mens de fortalte, at det var den eneste gang om ugen, de spiste sådan noget brød. Ellers spiste de rugbrød.

Jeg har det på samme måde. Jeg elsker rugbrød. Multikernebrød, hedder min favorit.

Mens vi sad der og hyggede os med det bløde brød og den fede ost, smådrillede de to hinanden med at ville sladre til konerne.


Jeg har efterfølgende gået og tænkt på, hvornår det er blevet sådan, at vi ikke må spise hvedebrød? Hvor længe var det budskab om at trænge igennem til os, at franskbrød, det var noget vi skulle undgå?
Da jeg var barn, var noget af det bedste en franskbrødsmad med sukker eller honning. Vi fik det nok ikke hver dag. Det kan jeg ikke huske?

Er vi ikke det eneste land, der er så inkarnerede rugbrødsspisere? Hvordan klarer de sig i Frankrig med alle de flutes og baguetter? Og de øvrige lande sydpå, som aldrig har set en rugbrødsmad?
På samme måde med pasta og ris. I Asien og Italien lever de af det. Jeg ved godt, at begge dele er smækfulde af kulhydrater, og det er ikke godt for vores glykæmiske index. Og hvis man har diabetes skal man være meget påpasselig.
Men os andre? Behøver vi at have dårlig samvittighed og skjule for konen, at der lige røg en franskbrødsmad ned?
Nu er jeg ret sikker på, at de to, der jokede i sofaen bare gjorde det for sjov.
Men vi har da været meget lærevillige, når det handler om følge ernæringsråd fra højere sted.
Dog er det ikke blevet sådan, at bagerne ikke kan sælge deres hvide brød. Der er masser af muligheder for at købe det.
Mine børnebørn vil ikke spise rugbrød. Helst ikke. Og sådan ved jeg, mange børn har det.

tirsdag, november 14, 2017

Alger igen igen ...

Det er altså noget skidt, at der igen er alger i søen ved Østre.

I går var søen blikstille og solen varmede, selv om der havde været et par frostgrader.

Til venstre, nederst i billedet er der et hjørne med brunt chokoladeovertræk.
Det lyder måske godt, men det er det ikke.

Vi tog en dukkert alligevel. Lidt længere ude.


Johanne var syg, febril og hostende i sidste uge. I går var hun nogle timer i børnehave.

Jeg hentede hende tidligt.
Der var overskud til at kokkere lidt, men appetitten var ikke stor.













 I søndags var vi en lille tur i parken ved Silkeborg Bad.

Johanne var især glad for Pontus Kjermanns figur af faderen med de to børn.

lørdag, november 11, 2017

Herlige november - og madlavning

Min bademakker meldte afbud i går. Det passede fint for mig, for min hudafskrabning på knæet var stadig noget åben.
I dag, da jeg var færdig med at stege kyllingelår og havde lavet æblemos (af min bror og svigerindes meget lækre æbler) til vores familiekomsammen, som er hos min datter, kørte jeg ud til søen for at tage en dukkert.
Vejret var flot ved middagstid.




To af de syv badebroer har fået vinterbeklædning på håndgrebene.

Det er en stor behagelighed at være fri for at holde om det kolde metal.
Selv om solen skinnede, så varmer dens stråler dog ikke, når man kommer op af vandet.
Den friske blæst var koldere end solen i dag.




Egetræerne på det øverste billede har tabt bladene. I hvert fald de fleste.

Anderledes med bøgetræerne, der står lidt længere henne ad søbredden.
De var flotte og gyldne i dag.





Nu vil jeg gøre sovsen færdig af skyen fra de andelår, jeg stegte i går aftes.
Opskriften, der inspirerede mig, har jeg fra Dalsgaard i Skivholme.
Det var egentlig min plan at skrive den ud her, så jeg let kan finde den en anden gang. Men lige nu har jeg ikke tid.
God weekend i det dejlige efterårsvejr.











fredag, november 10, 2017

Først blev jeg glad ...

Der sad en seddel i min forrude i morges.
Jeg havde netop ageret taxakørsel for Chr. og Johanne og deres mor. De havde logistik-udfordringer i morges. Da de var læsset af, var jeg på en kort indkøbstur i Fakta.

Det var da jeg kom ud igen, jeg så sedlen i min forrude. Det var tydeligvis ikke en parkeringsbøde, men en privat besked.

Der stod, at jeg skulle kontakte Nagel Logistik ang. skade på min bil.
Og så var der et navn og tlf.nr.

Jeg blev glad over, at en person var så ærlig.
Da jeg vandrede rundt om bilen, så jeg, det var forskærmen i passagersiden.
Jeg ved ikke, hvornår jeg ville have opdaget det. Jeg går ikke sådan og holder øje


Da jeg kom hjem og ringede til det angivne nr., sagde personen i den anden ende af telefonen, at det ikke var ham. Jeg nåede lige at tænke, at nu var jeg blevet snydt. Men da vi kom frem til, at jeg ringede fra Silkeborg, sagde han, at det var én af deres chauffører, der allerede havde ringet til kontoret og fortalt om det. Jeg skulle imidlertid ringe til Villy, der tog sig af skader. Villy tog ikke sin telefon de første par gange.
Jeg skulle også ringe til mit eget forsikringsselskab. Telefonsvareren sagde "Du er nr 18 i køen. Hvis du i stedet for at vente ønsker at blive ringet op - tast 1. Du beholder din plads i køen"
Jeg syntes, det kunne være sjovt at finde ud af, hvor lang tid det ville tage at komme til nr. 18, så jeg satte mig tilrette med avisen og en kop te.
Det varede 35 min. Hvad nu, hvis jeg var på arbejde? Jeg ved godt, jeg kunne anmelde skaden på nettet. Men altså.
Det er selvfølgelig det, man skal gøre. Sådan er det efterhånden blevet.
Nu havde jeg en hyggelig samtale med Hasseb, som gav mit værksted besked.
Jeg blev ringet op af værkstedet, der gerne ville se bilen, så de kunne vurdere, om de skulle bestille reservedele.
Jeg blev også ringet op af Villy, der kunne oplyse navnet på firmaets forsikring, men han havde ikke bilens registreringsnr. Det ville han sende på sms senere, hvad han også har gjort. Jeg kunne derefter som aftalt sende det nr. på mail til Hasseb.
Henad kl 11 var jeg klar til at køre over til værkstedet.

Der blev ydet førstehjælp i form af plastring.
Nu kan jeg køre til onsdag, da reservedelen sandsynligvis vil være ankommet.

Først blev jeg glad over den ærlige chauffør.
Siden blev jeg ærgerlig og virkelig træt af al den telefoneren og aftalen.

Men det hører trods alt til i småtingsafdelingen.

I eftermiddag har jeg været sammen med gode venner på besøg i en hyggelig antikbutik og bagefter til kaffe hjemme hos dem. Butikken, der hedder Lykkefund, ligger ude på landet i Grauballe. Der var julestemning.


Om lidt tager jeg de langtidsstegte andelår ud af ovnen.

Det er jo Mortens aften i aften, men vi spiser and sammen i morgen, mine døtre med familie.

Billedet er fra sidste år, da jeg lavede samme ret.
I morgen steger jeg nogle kyllingeunderlår til ungerne.
De er ikke vilde med det krydrede.


Det går godt med mit knæ. Det er en hudafskrabning, der svider og strammer. Men der er begyndt at danne sig sårskorpe, så det var billigt sluppet.

torsdag, november 09, 2017

Det var bare et lille fald.

Det er slut med mine lilla strømpebukser, som jeg ellers var så glad for.
Jeg faldt over en ubetydelig gren, der stak ud fra hækken ved fortovet, da jeg var på vej til Musikhuset for at mødes med min tidligere kollega.

Vi skulle til dukketeaterfestivalens åbning.

Jeg registrerede med det samme, at det var mit go'e knæ, jeg faldt hårdest på, og jeg kunne straks gå videre. Glad over, det ikke var det andet knæ, der havde fået en tur til.

Der var huller i strømpebuksen og det blødte lidt fra knæet, men det gjorde ikke mere ondt, end jeg kunne overvære forstillingen, der ialt varede et par timer.

Hjemme igen kunne jeg konstatere, at jeg har fået en gedigen hudafskrabning på det højre knæ og en lille 10kr stor på det venstre.
Godt det ikke var værre.

HER findes en omtale på tysk af aftenens forestilling 'Moondog - The Viking of 5th Avenue' fra Schauspielhaus Bochum, Tyskland.
Louis Thomas Hardin (1916-1999) kendt som Moondog, blev blind, da han var 16 år. Trods det, fik  han en karriere som komponist.
Det var en sjov og spændende forestilling med dygtige musikere og musik, som jeg ikke kendte fra før. Den store hund spillede en central rolle ikke mindst pga sin størrelse.

Vi havde den første nattefrost her natten til d. 7. og d. 8.
I morges var det tøvejr igen.

Det pynter så fint på blomster og planter med lidt frost.





mandag, november 06, 2017

Så er der pludselig gået flere dage ...

Jeg har ryddet lidt op i haven i dag og tømt de sidste krukker.

Men denne her, som jeg tror, er en spansk maguerit, fik lov til at blive stående. Måske kommer blomsterne ikke til at folde sig ud, men farverne er fine.

Vejret har præsenteret sig fra sin smukkeste efterårsside med en kølig sol og kun en anelse vind.





Ved Østre kl 10 var vandet nu syv grader.

















I lørdags var jeg sammen med et par gode venner til frokostjazz i Kedelhuset.

Tre søstre, som kalder sig The swinging Sisters, sang en hyldest til the Boswell Sisters  og the Andrews Sisters.
Førstnævnte gruppe var kendt i USA i 20ernes depressionsperiode og Andrews Sisters under og efter 2. verdenskrig.

De tre danske søstre sang de gamle numre på en forrygende flot måde.

Kedelhuset har bevaret sit navn fra dengang, det var en del af Papirfabrikken.

Nu er det et hyggeligt spillested.







Et par glimt fra sidste uges oplevelser med børnebørn.

Johanne og jeg så mumitroldfilm og drak te. Og hyggede os meget.

Mandag er blevet den dag, jeg henter hende.

I dag var hun sløj og hostede og blev passet hele dagen hos bedstefar og bedstemor.
Jeg havde så tid til haven i eftermiddags og besøg af en veninde til kaffe.



Jeg henter Mattias om tirsdagen. Han vil altid gerne vise mig noget på legepladsen eller i gymnastiksalen.


I sidste uge handlede det om at klatre op i tovet i gyngen, mens den blev gynget af de andre børn.

Heldigvis går det godt de fleste gange.






torsdag, november 02, 2017

November måneds første bad.

Måske kan jeg gøre det til en tradition, at vise et billede fra Østre søbad af månedens første bad.
Jeg opdagede, jeg havde et indlæg  2. oktober med den overskrift.
Så her kommer et billede af søen ved november måneds første bad. Vandet er 8 grader.
Min bademakker havde meldt afbud til i morgen fredag, som er vores faste aftale. Jeg skulle tæt forbi søen i dag, så jeg tog tasken med og havde en sjov oplevelse.
To unge mænd  var under skrig og skrål i gang med at tage deres første bad i det kolde vand. De var helt euforiske og begejstrede bagefter. Jubelscenerne ville ingen ende tage, og de mente, at det ville de gøre igen.

 I tv-udsendelsen, Kender Du Typen i mandags, var dagens hovedperson vinterbader, blev der oplyst til de to livsstilseksperter, der skulle gætte, hvem det var.
Til det udbrød Flemming Møldrup, at vinterbadning er blevet så almindeligt, at man næsten er helt flov over ikke at være med. Engang var det kun seje gamle pensionister, men nu er det folk i alle aldre, der tager sig en kold dukkert. Han sagde ikke, om han ville prøve selv.

Jeg fik en sms her tidligere i aften, at min bademakker godt kan alligevel i morgen, hvis det kan blive to timer senere end vores faste aftale.
Det passer mig godt. Jeg bliver frisk og glad af det - i hvert fald nogle timer :-) Og jeg har to badedragter, så jeg ikke skal tage den halvvåde på fra dagens bad.
Der var ganske vist en mand derude i dag, der har vinterbadet i mere end 20 år, og han ville overbevise mig om, at den bedste fornemmelse var at bade nøgen. Det har han nok ret i, men det er ikke lige mig.

lørdag, oktober 28, 2017

Dagens udsigt.

Efterhånden kommer jeg ikke så ofte til Aarhus mere. Men i dag var veninden og jeg på tur.
Jeg havde glædet mig til at se Salling Rooftop, og jeg må sige, jeg synes, der er skabt et skønt udeområde, der på toppen af stormagasinet.
Lige netop i dag var udsigten begrænset at regn og tåge. Men der var et flot kig til de nærmeste bygninger. Øverst er der en lille cafe i et glashus. På næstøverste etage, som også er rooftop, er cafeen lidt større, men udsigten ikke helt så storslået.


Hele området er på 2000 kvadratmeter. Der er en scene og beplantning, så det næsten er en park. Der er plads til 700 mennesker. Det er umuligt for mig at vise området med mine billeder. Det er så stort. Hvis du er interesseret, så er der billeder og reportage fra åbningen på Google.
Hvis jeg boede i Aarhus, så ville jeg helt sikkert tage gæster med derhen for at se Aarhus hele vejen rundt.






fredag, oktober 27, 2017

Så gik alle hverdage ...

Tavsheden her på bloggen skyldes ikke forkølelsen, som jeg skrev om sidst. Jeg har ikke været voldsomt forkølet. Det mest generende har været, at min nattesøvn blev forstyrret af hoste. Det er faktisk ret trættende at hoste, men nu har jeg haft to nætter uden.
Ellers er ugen gået godt.

Formiddagens badebillede viser, at der ikke er mange blade tilbage på egetræerne. Det ses også, at solen ikke rammer Østre søbad så tidligt som kl 10.
Vandet var 9 grader, og der var næsten vindstille. Vi var heldige efter flere dage med regn og rusk.

Lidt længere henne langs søen så der sådan ud:


Da jeg i eftermiddags, efter at have afsøgt flere områder på Christians skole, både ude og inde, endelig ramte det rum, hvor fire drenge sad intenst optaget af et spil, var der ikke ligefrem den store begejstring for at følge med mormor.

Det var den dag, hvor man måtte have et stykke legetøj med hjemmefra.

Situationen opløste sig selv, da en anden dreng også blev hentet, og vi begav os hjem til pandekagebagning og billedlotteri.










Det var straks værre i tirsdags, da jeg hentede Mattias. Jeg var nået helt hen til skolen, før jeg opdagede, jeg havde glemt husnøglen, og der var en lille times tid til min datter kom hjem.

Heldigvis mødte han mig med ordene "Må jeg godt blive lidt og lege med Tristan?"

Gymnastiksalen var åben for leg og ungerne hang rundt om i ribbene, mens de ventede på, at Stefan fra sfo skulle tage nogle redskaber frem.

Det fryder en gammel fysioterapeut at se, hvor aktive børnene er, når der er fri leg.
Vel kan de lide at sidde ved en skærm, men de kan også godt bruge kroppen. Jeg håber, de bliver ved med det.

Tiden gik hurtigt, og der er altid én, der kan bruge en mormor-hånd. Jeg syntes, det var sjovt at være midt i.

søndag, oktober 22, 2017

I nedsat gear pga forkølelse.

For tre-fire dage siden begyndte jeg at få lidt ondt i halsen og blive lidt snottet. Kun lidt.
Men jeg bestemte mig for at sætte ind straks med kamillete, echinaforcedråber, næsespray og strepsil halstabletter.
Trods den tidlige indsats har det alligevel udviklet sig til lidt mere. Kun lidt mere. Men især hoste om natten. Jeg hoster også om dagen, men det er ikke så generende som om natten. Det opleves som en mere langvarig hosten om natten. Måske forstærkes oplevelsen, fordi det er nat?
Snart vil jeg drikke en godnat-kamillete og satse på, at den kommende nat bliver mere rolig.
Jeg har aflyst min badeaftale med Else i morgen for ikke at udfordre skæbnen og gøre det værre.
Billedet af motorvejsbroen over Funder Ådal (strækningen mellem Silkeborg og Herning) er fra oktober sidste år.


fredag, oktober 20, 2017

En våd fredag.

I dag var det tydeligt nok, hvorfor kommunen sender folk ud at feje eller støvsuge blade ved søen.
Hvis det altså er, fordi målet er, at der ikke skal være blade i vandet eller i sandet?
Trods indsatsen for nogle dage siden, så ligger der alligevel masser af blade langt ud i vandet.

Gad vide om det overhovedet gør noget?
Mon ikke det altsammen omsættes på den ene eller anden måde?


Det var en meget tåget og diset morgen. Vandtemperaturen er på vej til 9 grader.
En oplevelse af en helt anden slags, var en lille tur på planteskolen.

Siden mine børn gravede nogle stauder op, er der blevet en plet bar jord. Der skal vist nok plantes et par buske. Jeg kunne ikke lige bestemme mig.

Men jeg købte en rose, der skal klatre op ved terrassen.
Den hedder Helena Lykkefund og skulle være rigtbærende og velduftende.
Det regnede så meget, da jeg kom hjem, så den står stadig i sin potte.

Flere steder indendørs på planteskolen var der denne her sjove opstilling med et par bukser fulde af  forårsløg.
Dejligt at tænke på tulipaner og påskeliljer.
Prisen her får mig til at købe løg i Føtex. Jeg ved ikke, om planteskoleløg er så meget bedre?
Jeg har god erfaring med supermarkedsløg.

onsdag, oktober 18, 2017

Efterårsferie med bål og bad.

Det var ikke just sommervejr i dag, selv om det var mildt og vindstille.

Jeg snakkede med denne her lille familie, der badede på livet løs. Især de små var begejstrede. Det mindste af børnene var to år.
Det var ikke fordi, de havde badet helt siden sommer og havde vænnet sig til det kolde vand.
De plaskede nok rundt i vandet i 10-15 min, og da de skulle op, græd den lille helt utrøsteligt.



Vi havde en stjernestund sammen, var vi enige om, min datter, Mattias  og jeg. Det er ikke nødvendigt med det store udstyr eller den store underholdning.
 Der er noget meget hyggeligt over at sidde ved et bål og drikke te, spise kiks og snitte i en pind. Næste gang skal vi vist have snobrødsdej med.

Vi badede alle tre. Mattias endda så meget, at han fik vådt hår.














I går var jeg sammen med Ingrid på Silkeborg Bad. Udover en gåtur i parken og kaffe i cafeen, fik vi også kigget nærmere på EUROPATI-udstillingen.
Den har undertitlen "Det lykkelige Europa" (i citationstegn) En reference til den danske opdagelsesrejsende Niebuhrs bog Det lykkelige Arabien.

Hvorfor hedder den ikke bare EUROPA?
Jeg tænker på sygdom og diagnose, fx  neuropati og myopati, som er lidelser i henholdsvis nervevæv og muskler.
Ingrid tænkte på sympati.
De forskellige kunstnere har hver deres bud på, hvordan Europa ser ud eller kan forstås. Og vi andre får noget at tænke på.





mandag, oktober 16, 2017

Efterårsferie.

Uge 42 er efterårsferie, og det er slet ikke så tosset at holde ferie hjemme.
Jeg var sammen med Chr. og Johanne og deres mor på Aqua Akvarium og Ferskvandscenter, mens storebror Marcus var på mandetur med sin far til Aarhus. Det er godt at have sin far alene, når der er små søskende, der kræver meget opmærksomhed fra forældrene.

Det er meget populært med de mange vandlege.

Her gælder det om at undgå at blive våd,mens man løber rundt mellem de mange springvand, der pludselig dukker op.
Chr. fik kun et par dråber på sig.









Der er mange ting at se på og røre ved og prøve af både ude og inde.
Vi to voksne havde nok at gøre med at holde holde øje med børnene, som havde forskellige interesser og derfor ikke opholdt sig ret længe sammen.










Der er også mere stille sysler, som her, hvor man kan vinde en præmie ved at farvelægge et billede.

Da Christian hørte, at præmien var et årskort, mistede han interessen for at deltage i konkurrencen.

Der er ikke sjovt at vinde noget, man har i forvejen.






Dagens formiddagsbadebillede. Vandtemperaturen er stadig 10 grader. Den falder ikke for tiden med de varme dage vi har. Sidst på eftermiddagen var der 19 grader på min terrasse.

Jeg undrer mig lidt over den rengøring, der foregår ude i skoven ved søbadet.
Der bliver 'støvsuget' og skubbet til bladene.

Kunne de ikke bare blive liggende? Eller blæser de ud i søen og forurener vandet?






Jeg regner bestemt med, jeg har klippet græsplænen for sidste gang i dag. Nu må det være slut.
Træspecialisten har været her og kikket på mit blommetræ. Han fortalte, at træet er ved at lukke ned og forberede sig på vinteren. Det vil ikke så godt kunne lukke de sår, der opstår ved beskæring på denne her årstid. Han foreslog, jeg ringer til ham til foråret, når træet blomstrer, og det er meget saftspændt. På det tidspunkt heler det hurtigere og bedre. Så jeg har tænkt mig at følge den plan.