fredag, september 22, 2017

Hverdagshøjdepunkter.

Der er mange små glæder i hverdagen.

Som der står på min t-shirt:
"Enjoy the little things in life
for some day you will realize
they were the big things."

Det er nu ikke, fordi jeg synes, det er en lille ting, at mit blommetræ har bugnet med frugt i år - og uden orm. Fantastisk.

Morgenfruer har fyldt pladsen ud under træet på smukkeste vis hele sommeren.
På et tidspunkt i forsommeren såede jeg nogle frø af Stolt Kavaler og glemte så alt om dem.
Pludselig stod denne her fine hvide blomst, omtrent på højde med mig,  mellem grene og blommer.
Den har kunnet bane sig vej gennem morgenfruemylderet.
Det er da også fantastisk.


Johanne hjalp med at plukke blommer først på ugen.

I dag har jeg plukket de sidste. De blev bagt i ovnen med honning, en kanelstang og en stjerneanis.
Det blev en lækker dessert med flødeskum og lidt knas af ristede mandler, havregryn, sukker og smør.

I år har der været mange sommerfugle i træet i de få solskinstimer, der trods alt har været.
Jeg har ikke fjernet de mugne, rådne blommer, før de faldt ned af sig selv.
Det er sjovt at være med til at fodre sommerfugle. Og hvepse og bier - de skal jo også være her.









Skoledrengene er i gang med at finde deres ben i de nye omgivelser.
Jeg kan ikke finde rundt, når jeg henter.
Begge drenge går i skolebygninger, der er gamle. Der er mange smuthuller og gennemgangsrum.

Mattias elsker at gemme sig for mig. Og legepladsen i sfo er virkelig stor.
Først blev jeg irriteret og syntes ikke, det var sjovt. Men nu har jeg indset, at han stadig er en lille dreng, selv om han går i skole i nulte, så jeg leger med i kuk-kuk.
På bordet ligger et ark med billede af alle klassekammerater, og jeg er ved at blive sat ind i, hvad de hedder.
På Christians skole var der inviteret til høstfest i skolegården i onsdags med kaffe, æblesaft og kagebord.

Jeg skulle selvfølgelig se legeredskaberne, og denne her til armgang var virkelig imponerende.
De har god motorik, de rollinger.
Alligevel kan der godt ske et fejlgreb, og en dreng landede lige på ryggen for mine fødder.
Det så drabeligt ud, han græd og kaldte på sin mor, som ikke lige var der. Men det varede ikke længe, før han var på benene igen. Trøstet af en pige fra hans klasse og mig.
Hurra for Ruben fra sfo.

Drengene flokkes som bier omkring sukker, når han byder op til slåskamp med de hjemmelavede sværd.
Christian er svært begejstret for ham.
Jeg synes, det er beundringsværdigt, at der er voksne mænd, der stadig leger på den måde. Og har det som deres arbejde.




Vores korøvelse er også en slags hverdagshøjdepunkt.
Jeg tænkte på i torsdags på vejen hjem, at vi egentlig griner virkelig meget.
Måske fordi vi er langt fra perfekte. men også fordi vores korleder til trods spreder god stemning.
Vi er i gang med at stifte bekendtskab med endnu en septembersang. En tango.




Min bademakker er kommet hjem fra sin rejse og vi har aftalt to gange om ugen. Det er meget lettere at komme afsted, når vi har en aftale. I dag var vejret fra sin meget venlige solskinside, da vi var ude ved søen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne kalde min knætræning for et højdepunkt. Men jeg synes, det er lidt trægt. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal finde motivationen. Det har noget at gøre med, hvordan jeg tænker om det. Det ved jeg godt. Min ryg har drillet mig de seneste 14 dage. Heldigvis er det mindre nu.
Overordnet set, så går det stadig bedre med mit knæ. Jeg bliver hurtigere træt. Om det har noget med min knæskade at gøre - eller min alder? Det er ikke til at vide.
I morgen har Kunstcentret inviteret frivilliggruppen på tur til Tønder. Jeg har kun været med en enkelt gang tidligere på den årlige tur, og det var vældig hyggeligt. det bliver det sikkert også i morgen.

mandag, september 18, 2017

Som perler på en snor.

I dag så jeg de mest eventyrlige spindelvæv på min vej til Kvickly for at handle.
I Christians skole har de sunget denne her skønne sang af Esther Bock om septemberluften, der er så klar og stille.
I tredje og fjerde linje står der:
"Hvert edderkoppespind bli'r fyldt med dråber
og glitrer som en dejlig dronnings kåber"

Det var lige præcis sådan, det så ud.


søndag, september 17, 2017

En tåget morgen.

I morges lå tågen tæt, mens solen prøvede at trænge igennem. Jeg overvejede med mig selv, om jeg skulle gå i gang med de praktiske opgaver, jeg havde skubbet foran mig i nogle dage. Eller skulle jeg ud?  Der er noget magisk over landskabet, når tågen er ved at lette. Jeg elsker den stemning, så det endte med, jeg kørte ud og gik en lille tur i Vejlbo mose.
Her går en flok geder, der er på arbejde. De er sat ud af Naturstyrelsen til at pleje vegetationen. Jeg talte 14.  Man kan gå indenfor indhegningen til dem, de er tamme og fortrolige med mennesker.
Jeg havde badetøjet med, og der er ikke langt fra Vejlby mose til Østre søbad.
Der er stor aktivitet på søbredden søndag morgen. Mens det første gymnastikhold myldrede ud på badebroen for at slutte af med en dukkert, gjorde det næste sig klar til at gå i gang med gymnastikken.
Byrådet har afsat midler til at renovere toiletter og omklædningsfaciliteter. Måske bliver der råd til en sauna? Det kunne være dejligt.


Vandet er 13 grader nu, og det var fløjlsblødt i dag.

Efter sådan en frisk 'opladning' kørte jeg hjem og gik i gang med vasketøjet.

torsdag, september 14, 2017

Publikums egen fotovæg.

At være vagt på Kunstcentret Silkeborg Bad er altid spændende. Ikke bare fordi jeg går rundt i forskellige udstillinger, men også fordi jeg møder mange forskellige mennesker.
I går var der fx tre forskellige skoleklasser fra femte til syvende klasse sammen med deres respektive lærere.
De havde hver en omvisning med direktør Iben From. Hun er vældig god til at formidle sit stof og gøre det interessant for alle aldersgrupper. Det ser dog ud som om, der altid er et par drenge i hver klasse, der har deres egne dagsordener. Men det forstyrrer ikke meget. Lærerne er obs på dem.
Jeg synes bedre og bedre om udstillingen ANSIGT og IDENTITET. Men det har jeg oplevet før. Jo mere viden om værkerne, og jo oftere jeg ser dem, des mere siger de mig.

Facewall'en er meget populær, især blandt børn og unge.



















To drenge, der har brugt høretelefonerne til at få en meget alternativ selfie.










Jeg tvivler på, at gruppebilledet kan minimeres så meget, at det kan indgå i billederne på venstre side.
Men billederne går hele tiden i en sløjfe, så de med mellemrum kommer op i stor størrelse på højre side af wall'en.

mandag, september 11, 2017

I saltvand.

Så smukt står den stadig, den gamle bygning, der blev bygget som Saksild Badehotel i 1906.
I 1953 ophørte det med at være badehotel.
Der er bygget sidefløje til  i årenes forløb, og stedet har huset forskellige funktioner.
Nu er det ejet af Aarhus kommune, som støtter med to mio. kr årligt. Det drives som en selvejende institution af forskellige organisationer og patientforeninger.
 Stedet er fortrinsvis for 55+ borgere i Aarhus. Der udbydes ophold med forskellige temaer. De to, jeg har besøgt i dag, er på et kom-til-hægterne-ophold.
Mellem regnbyger skinnede solen.
Vi var sørme ude at bade - to af os.
Hvor er det lækkert at bade i saltvand.
Efterfølgende sad vi og nød varmen på en bænk iført stedets store hvide frottebadekåber.

De fleste deltagere er svækkede og handicappede på forskellige måder.
Min veninde her er med som hjælper.















Skøn strand. Meget lavvandet og meget børnevenlig.

Tilbageblik.

Mit tilbageblik kommer til at gå mere end en uge tilbage for at få samlet op på det, jeg gerne vil huske.
Til næste år har jeg blogget i 10 år, og sommetider går jeg tilbage, fx her i blommesæsonen, for at se, hvad og hvordan jeg behandlede blommerne.
Jeg vil gemme det emne til senere og begynde med i går.

Chr og Johannes forældre skulle til en stor fest lørdag aften, og jeg skulle passe børnene hjemme hos dem selv.
Men vi fandt ud af, at forældrene ville blive vækket altfor tidligt på den måde. Så de kom til mig. Incl. rejsesengen, som Johanne sover i. Billedet er taget på et tidspunkt, hvor sengen er blevet til en hule. Og på et tidspunkt, da der var enighed om pladsen i sengen. Det blev der ikke ved med at være. Der er brug for guiding og mægling, men overordnet set gik det vældig godt.
Her til formiddag hørte jeg HJERNEKASSEN på P1 om dannelsesbegrebet. Meget interessant. Jeg vil gerne høre det igen. Jeg fik ikke fat i navnet (mit høretab) på gæsten, som er forfatter og filosof.
Men jeg kunne virkelig relatere de fem faser til mig selv og de to børn. Ifølge Keegans model (vedkommenede hedder sikkert noget andet? Hørte du det?) går vi igennem forskellige faser. Med min alder befinder jeg mig i den selvtransformerende fase, hvor vi (jeg) har opnået selvindsigt, åbenhed og ydmyghed og derfor ved, hvornår vi skal blande os eller trække os. Jeg må så indrømme, at min familie nok ikke synes, jeg altid er der. Men jeg prøver ...
Johanne er i den fase (2-6 år), hvor selvbilledet dannes. Barnet har brug for at blive bekræftet. Chr. er i gang med at glide fra den fase over i den selvkonsoliderende (6-12år)
Det var tydeligt ved sengetid, at han kan give slip på rutiner. Da det blev lidt kaotisk, fordi J. skulle lege og gemme sig, kunne jeg ikke finde ud af at læse godnathistorie, hvortil han svarede, at det behøvede jeg så ikke. Godnat-ritualet blev min sovesang adskillige gange. De første to vers af "Nu hviler mark og enge." De sov begge to ved 20 tiden. Johanne et kvarter før og Chr fem min. senere.
Jeg vågned allerede kl 04, Chr. kl 06 og Johanne kl 06.30. Formiddagen gik godt med en blanding af leg og Ramasjang på tv, indtil de blev hentet ved 10.30 tiden.
Jeg havde resten af dagen for mig selv. Jeg sov en lur på et par timer. Jeg fik renset en stor portion blommer, der kom i fryseren, læste avis og var på nettet og så Statsministrene på DR1 om aftenen.
Der har været virkelig mange blommer på mit træ i år. På de visne gren var de meget små. men ellers var de pænt store. Og for første gang i de mange år, har jeg ikke fundet en eneste orm.
Jeg har lavet marmelade og saft og snaps.
Snapsen holder længe. Jeg glemmer den. Men jeg eksperimenterer med og uden sukker. Fra 2015 uden sukker. 2016 med 50 g til 70 cl vodka. I går med 2 dl sukker. Den bedste, som var glemt i fire år, var med 3 dl sukker. Min nabo var inde til en prøvesmagning i forgårs. Det er uden tvivl årene, der tilføjer smag og kvalitet.
Nu er jeg ved at være træt af blommer for i år. Der er stadig en del på træet. Jeg skal have klippet og beskåret i visne grene af her i efteråret.
På Christians skole er høstgudstjeneste en årlig tradition.



Hvert barn medbringer en frugt, grønsag eller blomst.
Mit billede viser kun et lille udsnit.









Kirken var fuld af børn og lærere. Forældre og bedsteforældre var placeret i sideskibene.













Jeg sad sådan, at vi kunne kigge til hinanden.

Hele arrangementet var selvfølgelig tilrettelagt for børn, og de var også vældig disciplinerede det meste af tiden. Men tilsidst blev benene naturligt nok lidt urolige.








Jeg får ikke hele mit tilbageblik med denne her gang.
Jeg er inviteret til kaffe på Saksild Strand, som er Aarhus kommunes rekreationstilbud til borgerne.
Jeg skal besøge to kære mennesker, som tilbringer en lille uge der. Vi har talt om at bade, da stedet ligger lige ned til stranden. Nu får vi se ...
Jeg tager badetøjet med. Min bademakker er ude at rejse og kommer først hjem d. 19. sept. Det er svært for mig at komme afsted alene. Og det er jo noget pjat, men måske er jeg færdig med min vinterbade-karriere. Måske er Else så tændt, at hun smitter mig, når hun kommer hjem?









torsdag, september 07, 2017

Kom sommerfuglen galt afsted?

I det milde fugtige vejr i går, var der flere sommerfugle, der var tiltrukket af blommetræet.

Jeg eksperimenterede med zoom og fandt ud af, at det var svært at bevare fokus og at holde apparatet stille.

Nu forstår jeg bedre, hvorfor et stativ er sådan en brugbar ting, når man fotograferer.




En sommerfugl vælger den blomme jeg ville kassere.

De blommer der er ved at gå i forrådnelse var især attraktive.

På et tidspunkt så det ud som om en sommerfugl blev helt 'fedtet ind' efter at have været i nærkontakt med blommen.

Hvad sker der mon på det nederste billede?
Jeg kunne ikke få øje på sommerfuglen, da jeg tog kameraet væk fra øjet.

mandag, september 04, 2017

Septembermorgen ved Østre.

Måneden er begyndt med fint vejr og sol. Jeg husker sidste år, hvor der var mange dage med rigtig sommervarme i september. Forhåbentlig bliver det på samme måde i år.
Vinterbadesæsonen er begyndt.
Vandet var 15 grader i dag. Det var lidt koldt at komme under. Til gengæld var solen dejlig varm.
Der er igen alger i vandet tæt inde ved land. Øv.
Men ikke ved trapperne længst ude.

torsdag, august 31, 2017

"Hvad sagde du?"

Jeg har altid haft den tanke, at det var dumt og irriterende, når mennesker, der havde nedsat hørelse ikke ville bruge høreapparat.
I samme ombæring har jeg sagt, at hvis det var mig, så ville jeg se at komme i gang med høreapparater, mens jeg var i stand til at finde ud af det. Men det var ikke mig, for min mor havde en effektiv hørelse, til hun døde som 86 årig.
Henrik hørte til den kategori, der ikke ville have høreapp., selv om han hørte virkelig dårligt de seneste år af sit liv.
For at være på forkant, og ikke havne i samme stædige situation, fik jeg foretaget en høretest for to år siden. Jeg havde et lille høretab, som et høreapparat ikke ville kunne kompensere for.
Jeg fik taget testen igen for nogle dage siden, og nu var ørelægens konklusion, at jeg befinder mig i et gråzoneområde. Jeg vidste godt, at jeg ikke er den første, der hører telefonen, når den ligger i et andet rum. De højeste toner opfatter jeg ikke. På samme måde med de dybe toner. Jeg kan ikke så godt høre de dybe bas-mænd, der taler lavt, især når der er flere tilstede.
Ørelægens råd var, at jeg selv skulle vurdere, om det er nu, jeg skal have høreapp. - eller senere. Afhængig af hvor meget det generer mig i det daglige.
Jeg synes egentlig ikke, det generer mig synderligt. Men hvad med dem jeg omgås?
Jeg har spurgt, og de har lagt mærke til, at jeg siger "hvad sagde du?" mere end normalt.

Så det burde jo være nu.
Jeg må bare indrømme, at jeg har modstand imod det. Hvor er min kække holdning, om ikke at udskyde det, henne?
Når jeg har prøvet at sove med ørepropper, hvis jeg var i støjende omgivelser, så har jeg hurtig taget dem ud. Det generer min øregang.
Mit hår er kort, så det vil blive meget synligt.
Hvorfor har jeg de forbehold? Sådan var det ikke, da jeg begyndte at gå med briller for 20 år siden.
Jeg skal lige vænne mig til tanken.
Min aftale med ørelægen var, at jeg kommer igen om et år.
Men jeg kan altid komme før, hvis jeg vil.
Så det ...

Der er kommet en ny skulptur i parken ved Silkeborg Bad.
 Den hedder Subterranean og er af beton støbt i jordform.
Kunstneren hedder Carl Krull.

mandag, august 28, 2017

Blommesæson.

"Mig elsker blommer," sagde Johanne i dag.

Jeg elsker mit blommetræ, jeg er bare ked af, at der er en svampesygdom i det.
Især midt i træet er der visne grene med bitteså blommer på.
Længere ude i grenene er de pæne og store.
Søren Ryge siger, man ikke skal beskære blommetræer.
Men det her træ skal beskæres ret kraftigt, når sæsonen er forbi, og så må vi se, hvordan det reagerer på det næste forår.
Træet fylder efterhånden mere i bredden end i højden og bærer en masse frugt.


søndag, august 27, 2017

Jeg - en ikke-strikker.

Da min kusine opdagede en kurv hos mig med et par små strikkeprojekter, som havde ligget ufærdige lige siden begyndelsen af året, fik hun let overbevist mig om, at hun skulle have garnet med sig hjem.
Hun trevlede mine begyndelser op, og for et par dage siden sendte hun det her billede.
Færdige klude.
Oven i købet i forskellige mønstre.

Jeg må se i øjnene, at jeg ikke er en strikker.
Det ser ellers så hyggeligt ud, når nogen sidder og strikker.
For ikke at tale om de forskellige flotte resultater, jeg har set i virkeligheden og her hos bloggere.
Jeg strikkede faktisk, da jeg var ung. Engang en hel trøje med flet og snoninger.
Der er ikke noget, der taler imod, at jeg ikke skulle kunne strikke. Men når jeg ikke kunne 'finde tid' dengang jeg lå på sofaen i otte uger, så får jeg vist aldrig tid. :-)

Johanne har været med til at bage pandekager, men hun mener, man skal røre i dejen, når den er kommet på panden.
Det kom der en lidt sjov pandekage ud af.
Den smagte godt.

Men hun var i virkeligheden ikke særlig interesseret i køkkentjansen på det tidspunkt.





Mattias går i 0.B nu.

I tirsdags var det boldfærdighederne, han ville demonstrere, da han fik fri. Han kan sparke højt, drible og lave hovedstød, så jeg bliver helt imponeret.







Jeg er gået i gang i haven med at grave en staude op. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Den ligner en tidsel og blomstrer med fine lilla blomster tidligt på sommeren. Men den har bredt sig helt uhæmmet med lange rødder. Nu skal den helt udryddes. Det foregår i flere omgange. Jeg arbejder mere end en halv time i haven nu, men skal stadig være opmærksom på ikke at overdrive. Og det skal vi vel alle på mange områder. Overdrivelse er ikke godt. :-)

mandag, august 21, 2017

Hjemme igen.

Weekendens fætter-kusine komsammen foregik ved kernen, som min fætter sagde. Da vi var i planlægningsfasen, mente han, at det kun kunne foregå der, hvor vores bedsteforældre boede engang.  Eller i hvert fald kun få km derfra.
Derfor mødtes vi i Vorupør, hvor vi havde lejet Klubhuset, som var meget velegnet. Der var udendørs boldbaner for de energiske og mobile. Og et veludstyret køkken, som i vores tilfælde blev brugt til at anrette i, da vi fik maden udefra.
Det blev en meget hyggelig dag med gensyn med de kendte og mulighed for at blive kendt med dem, jeg ikke havde mødt før. I børn og børnebørns-generationen.
Inden vi drog afsted igen, fastsatte vi en dato til næste år.
Jeg havde valgt at tage en overnatning på hotellet - det eneste i VØ. Om det kan siges, at det er billigt (500 kr) og rent! På forhånd havde jeg ikke sagt noget om det, men det uundgåelige spørgsmål 'kører du hjem i aften?' poppede selvfølgelig op. Og jeg kendte også på forhånd reaktionen 'du kunne da sove hos os/mig.'
Men sommetider er det rart og nødvendigt at lukke sin dør og ikke sige flere ord. Hvordan forklarer mange lige det?
Efter morgenmaden tog jeg en dukkert i Havbadet. Jeg var heldig. Lige mellem to regnbyger. Men det var ikke badevejr. Der var i hvert fald ikke andre badende. Derimod var der adskillige stand up padlende. Om de øver til verdensmesterskabet i SUP, der skal foregå i København og Vorupør den første weekend i september, er nok tvivlsomt. Men omtalen af den begivenhed har sikkert inspireret mange til at kaste sig ud i SUP sporten.
Min ældste kusine, der bor i Hurup havde inviteret på frokost.
Vi har fødselsdag samme dag. Jeg blev født den dag, hun fyldte 12, så vi har ikke fælles barndomsminder.
Eller jeg kan ikke huske det.
Men hun har altid fortalt, at hun var så stolt af at være med til at passe min mor og mig, sammen med sin mor - dengang nybagte mødre skulle ligge i barselsseng i flere dage.

Efter hygge med snak og mad, ville jeg køre en ny vej over Mors, da jeg nu var i Sydthy.

Der findes adskillige stednavne i farvandet mellem Thy og Mors, der ender på vig eller bredning eller sund. Således også Næss Sund.

En meget lille færge krydser det smalle sund.
Overfarten varer kun fem min., og jeg kunne fortsætte på den smalle landevej mellem de nyhøstede marker.

På hovedvejen over Salling må man køre 90 km i timen..
Hvis man vil følge trafikken, skal man køre de obligatoriske 10 km over. Altså100. Hvad der dog ikke forhindrede nogle biler i at overhale.
Apropos det forslag der ligger fra politisk hold, om at hastigheden skal sættes op på nogle udvalgte vejstrækninger.
Det giver god mening på veje som den over Salling, men vi kan åbenbart ikke lade være med at køre 10 km. over den tilladte?

Før frokosten var jeg en lille tur på Heltborg Museum, som ligger kun få km. fra Hurup.

Museet har en stor, fin samling af Jens Søndergaards (1895-1957) billeder.
Jeg opdagede lidt sent, at der også var en mindestue for digteren og forfatteren Hans Bakgaard.
Han kom hjemme hos mine bedsteforældre, så jeg kiggede efter dem blandt de mange billeder, der hang på væggene. Men jeg fandt dem ikke.

Lyngen blomstrer smukt for tiden.


fredag, august 18, 2017

De flygtige ismennesker.

I går kastede vores lokale avis et par spørgsmål ud:
Regattafyrværkeriet skydes i gang kl 24. Hvad mener du om tidspunktet?

Et overvældende flertal på 87 % mente, det er for sent. 12% mente tidspunktet tidspunktet er rigtigt,  og et par (useriøse) procent mente, det er for tidligt.
Festkomiteens formand har meldt ud, at tidspunktet ikke bliver ændret. Det kan jeg godt forstå i år, men næste gang så?
For folk, der skal i skole og på arbejde, er fem dages festligheder, der først slutter kl 00.20 lige sent nok.

Jeg havde tænkt, jeg ville gå ned til Havnen i aften, fordi jeg ikke er hjemme i morgen, men lige nu styrter regnen ned. Så jeg tror, jeg ser det fra terrassen.


Vejret var til gengæld fint kl 16.30 i eftermiddags, da de 3000 små isfigurer blev taget ud af fryserne og placeret på trapperne nede ved Stryget.

Den brasilianske kunstner Néle Azevedo har opført sin event flere steder i verden.

Den kan ses som en kommentar til klimaproblematikken. Og som et billede på altings forgængelighed.




En gruppe frivillige har de seneste uger arbejdet på at fylde vand i forme og lægge dem i de 11 lånte kummefrysere.

Langsøskolen har haft lagt lokaler til arbejdsprocessen. Kummefryser-ejere blev efterlyst i avisen, og der har været god opbakning.

Néle Azevedo fortæller, at hun lægger meget vægt på processen og samarbejdet med de lokale frivillige, der hvor hun kommer. Hun oplever danskerne som meget åbne og meget lattermilde.



Der var rift om at hjælpe med at sætte de små ismennesker ned på trapperne.

De blev anbragt to forskellige steder.
















Det var spændende og stemningsfuldt, mens det stod på. Men de, der ikke oplevede det i dag, kan ikke komme i morgen og se det.
Det er det, kunstneren vil, at dekonstruere ideen om monumentet, der er skabt for altid.


Vi indtager mange sjove stillinger for at få det helt rigtige billede :-)















Alle de bådejere, der kan klemme sig ind, lægger sig ind i havnen for at følge efter Hjejlebådene, når de sejler ud på aftensejladsen kl 21. Denne her sjove lille pram vil også være med.

Et kig tilbage på vejen hjem.
Jeg havde brug for at have knæbandage på i dag. Det er længe siden sidst.





















onsdag, august 16, 2017

Vores by er blevet til Tivoli.

I forbindelse med Regatta, som byfesten hvert tredje år, hedder, bliver der afholdt mesterskab i fyrværkeri.
Det plejer at være Danmarks-mesterskab, men i år er det europæisk. Allerede i går aftes, tirsdag, begyndte det.
Jeg har god udsigt til det hjemmefra, og jeg var egentlig gået i seng, da bragene begyndte kl 24. Men jeg måtte ud af sengen og kigge med.
Det er flot, men det larmer for meget.
Jeg ville ønske, der kunne opfindes fyrværkeri, der ikke havde brug for de øredøvende brag.
Men hver aften kl 24 og 20 min. frem vil vi blive holdt vågne indtil søndag. Det er jeg ikke vild med.

Mange gader i byen er spærret af for at give plads til det enormt store tivoli,  til boder, telte og tribuner til koncerter og forskellige forlystelser.  Det er jeg heller ikke vild med. Jeg troede ikke mine egne øjne i første omgang, fordi der uden på et telt var et stort skilt med teksten "Topløs servering kl 21.00". Måske er jeg uvidende, men jeg tror ikke, det er sket før her i byen.
 Det er en sjov kontrast til den debat, der var for et par uger siden, om nøgenhed. Om hvordan vi gennem de senere år er blevet mere puritanske. Væk er topløsheden på stranden. Og ingen små børn uden tøj på samme strand. Mange undgår at gå i bad sammen med andre i svømmehaller.
Når nu jeg er ved at beklage mig over byfesten, der er større end nogensinde før, så er det irriterende at bo ved et af de steder, hvor en afspærring begynder. Gæster, der kommer hertil, for at deltage i forlystelserne, parkerer tæt i gaderne her.
Nå, men det er kun hvert tredje år.
Jeg føler med borgerne i Skanderborg under Smukfestivalen. Jeg var der i sidste uge, da min bror inviterede på restaurant. Midt i byen er lydniveauet som på festivalpladsen.
 Men der foregår også andre ting.
Der er fx nordisk mesterskab i ballonflyvning.
Lige pludselig var vejret så gunstigt, at der kunne startes på Sportspladsen  for enden af min vej.

Vi har fejret min svigersøns fødselsdag i eftermiddags, og det passede sådan, at vi sluttede af med, at Chr. cyklede med mig, og vi overværede, at 11 balloner blev sendt til vejrs.
Det var et flot syn.
Jeg har ikke cyklet sammen med Chr. før. Der er ikke langt, men vi skal krydse en befærdet, lysreguleret vej, og der var mange biler, der kørte og ledte efter et sted at parkere. Han cykler godt, men en seks-årig har ikke overblik eller er i stand til at vurdere en situation. En lego-reklame på et busstoppested fængslede ham straks, han fik øje på den. Jeg var helt oppe på dupperne for at holde øje for os begge. Jeg er glad for, jeg ikke skal cykle ham til skole.

Jeg hentede Mattias for nogle dage siden i skolen.

Han fortæller ikke meget om, hvad der sker. Måske er det også for overvældende endnu.

Men han havde helt sikkert brug for at komme ud og røre sig, da de fik fri. Han, og de fleste andre, styrede lige hen på legepladsen.

Der blev løbet, klatret, hoppet og spillet bold.











Vi har været på planteskole. Min datter skulle købe planter, og jeg fik gode råd fra en gartner om mit blommetræ.

Det har tabt en del blade og blommerne er små.

Gartneren mener ud fra billeder, at det er en svampesygdom. Jeg skal klippe de angrebne grene af.
Det vil jeg gøre. Jeg har tænkt, om det måske skal fældes. Men nu vil jeg prøve at se.


Vi er nogle i bebyggelsen her, der skal have ny vask og nye bordplader i køkkenet. Dvs. laminat.  Skal det være lyst eller mørkt? Jeg har valgt mørkt. Og glæder mig.
Uno-spillet fra mine børns barndom er kommet frem. Jeg havde faktisk glemt det, men det er sjovt, når børnebørnene bliver så store, at de kan spille kort.
Jeg skal til fætter-kusine komsammen i weekenden.
Det er ikke bevidst planlagt sådan, at jeg kan flygte fra tivolibyen, men det passer mig godt.